Velkommen til en sand smagsoplevelse, hvor traditionelle mørbradbøffer møder en luksuriøs og pikant pebersauce, der vil vække dine smagsløg. Denne opskrift på mørbradbøffer i cremet pebersauce er ikke kun nem at tilberede, men den bringer også en gourmetoplevelse ind i dit køkken med få ingredienser og rige smage.
Bøfferne af svinemørbrad skæres i passende stykker, vendes i mel og steges gyldne i smør. Det simple, men effektive forarbejde sikrer et perfekt saftigt og mørt resultat hver gang. Saucen, som virkelig er hjertet i denne ret, laves direkte på panden, hvor de saftige smagsstoffer fra bøfferne allerede har været. Tilføjelsen af knust madagaskar peber tilfører en varme, mens dijon-sennepen introducerer en mild, men tydelig skarphed. Et godt skvæt cognac tilfører en dyb og aromatisk smag, der komplementeres vidunderligt af den rige fløde.
Server disse himmelske bøffer med nye kogte kartofler eller prøv dem med stegte eller knuste kartofler for en mere rustik fornemmelse. Et generøst drys frisk persille tilføjer ikke kun en frisk farvekontrast, men også en let og frisk smag, der balancerer de rige toner i saucen.
Dette måltid er ikke bare en middag – det er altså en oplevelse, der indbyder til at nydes i godt selskab. Perfekt til en hyggelig weekendmiddag eller en særlig anledning, hvor maden er i centrum med en god flaske vin til.
Mørbradbøffer i cremet pebersauce
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
- 1 svinemørbrad á ca. 700 g
- 2 dl hvedemel
- 1 tsk paprika
- Salt og peber
- 50 g smør
- Lidt olie
Pebersauce
- 2-3 spsk madagaskar peber, drænet for væde
- 25 g smør
- 1 lille skalotteløg, finthakket
- 3/4 dl cognac
- 1 spsk dijonsennep
- 2 dl oksebouilloon
- 2 dl piskefløde
- Salt og friskkærnet peber
Til servering
- Kogte eller stegte kartofler
- Frisk persille
Sådan gør du
Mørbradbøffer
- Puds mørbraden og skær den ud i bøffer på ca. 2 cm i tykkelsen.Bank stykkerne let flade.
- Bland melet med paprika og krydr med salt og peber, og vend mørbradbøfferne heri.
- Smelt smørret og en smule olie på en pande, og steg mørbradbøfferne ved middel varme, til de er gyldne på begge sider. Giv dem ca. 3 minutter på hver side, – de må gerne være svagt rosa indeni.Læg mørbradbøfferne til side på en tallerken.
Cremet pebersauce
- Mas peberkornene med bladet på en kniv, og hak dem derefter. Jeg foretrækker dem ikke for store i stykkerne, – men hak dem som du foretrækker det.
- På samme pande smeltes smørret til saucen, og løgene steges klare heri.Er der meget "grums"/melrester fra mørbradbøfferne på pande, skal disse fjernes først.
- Hæld cognac ved, lad den koge op, – og flamber cognacen ved at sætte ild til den. Ryst gerne let med gryden imens den flamberer, til flammen forsvinder – men pas på med åben ild i køkkenet.Du kan også blot lade den koge kogt ind, uden at flambere den. Den skal koge helt ind, til der næsten ikke er mere tilbage.
- Tilsæt knuste peberkorn og dijon sennep, og rør det sammen i gryden, – og hæld derefter bouillonen ved.Lad den koge igennem ved god høj varme i ca. 5 minutter.
- Tilsæt fløden, og lad saucen koge ind ved middel varme, til du du har den ønskede konsistens. Lad den koge i minimum 5 minutter, og rør undervejs. Saucen tykner yderligere når den køler let af.
- Smag saucen til med salt og friskkværnet peber.
Servering
- Læg mørbradbøfferne tilbage i saucen, top med finthakket persille og friskkværnet peber, og server med f.eks. nye kogte kartofler, stegte kartofler eller lignende.
Kan man undlade cognac eller tilføje noget andet? 🙂
Hejsa
Bruger du både gryde og pande
Hej Anni
Jeg bruger kun en pande – mørbradbøfferne hviler imens. saucen laves på samme pande 🙂
Kh Dianna
Hej Dianna
Vil det ødelægge meget hvis man osse kommer champignon i saucen
Hej Lisa
Det tænker jeg absolut ikke det vil, det kan du sagtens gøre 🙂
Kh Dianna
Den smager helt fantastisk, saucen er lige i øjet og synes personligt en god kvalitet svinemørbrad smager bedre end rødt kød. Hele familien er fan. Vi fik ovnstegte kartofler og bimi broccoli uhmmm
Hej Mette
Ej hvor dejligt at høre – tak 🙂
Og jeg er helt enig, vil meget hellere have et stykke godt svinekød fremfor okse 🙂
Kh Dianna
Hvilken salat ville du anbefale man kunne tage til også?
Hej Anita
Min grønkålssalat med pære vil være rigtig god til, eller den jeg har der hedder grøn salat med dild og persille.
Har også en der hedder grøn salat med æbler og bladselleri – den vil også være frisk og lækker til.
Kh Dianna
Hej Dianna,
Jeg har tidligere lavet retten med en rest cognac, men da jeg ikke har mere vil jeg høre om man bruge mørk Rom i stedet for cognac?
Kh. Dan
Hej Dianna,
Jeg har tidligere lavet retten med en rest cognac, men da jeg ikke har mere vil jeg høre om man kan bruge mørk Rom i stedet for cognac?
Kh. Dan
Hej Dan
Har ikke prøve – men det tænker jeg sagtens du kan gøre 🙂
Kh Dianna