Stegt medister med brun sauce og kartofler er en ægte klassiker fra det danske mormorkøkken, som altid bringer minder om hyggelige middage og god, gammeldags madlavning.
Den stegte medister er saftig og sprød, og serveret med kogte kartofler og en pandesauce lavet direkte på panden, bliver retten komplet.
Det er dansk mad, når det er bedst – klassisk, lækkert og fyldt med smag.
For at sikre en jævn tilberedning og en saftig medister, koger jeg den først, før den steges gylden og sprød på panden.
Mens medisteren hviler, laves den brune pandesauce, som binder retten sammen med sin fyldige smag og cremede konsistens.
Server med syltede rødbeder eller andre klassiske syltede sager, og du har en ret, der smager som en bid af traditionel dansk madkultur – lige som mormor ville lave den.
Medister med brun sovs går aldrig af mode, og det er en ret som hitter hos både store og små.
Medister med brun sauce og kartofler
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Stegt medister
- 800 g medisterpølse
- Vand
- 1/2 dl eddike
- 1 løg, skåret i kvarte
- 10 peberkorn
- 1-2 laurbærblade
- Salt
Til stegning
- 60 g smør
- 2 spsk olie
Pandesauce
- Fedt og rester fra panden
- 5 dl kyllingebouillon
- 1 dl fløde
- Maizena + koldt vand
- Kulør
- Salt og friskkværnet peber
- Evt. ribsgele, lidt sukker eller rødvinseddike
Til servering
- Kogte kartofler
Sådan gør du
Stegt medister
- Læg medisterpølsen i en gryde, og fyld den med vand til den er dækket. Tilsæt eddike, løg, peberkorn og laurbærblade amt en smule salt.
- Bring grydens indhold i kog. Når det begynder at små boble, skrues ned for blusset, så det kun simrer/små bobler. Lad det stå sådan i 15 mibutter.
- Sluk for blusset, og lad medisterpølsen hvile i vandet i ca. 10 minutter.
- Smelt imens smørret på en pande sammen med olien. Lad det bruse godt op inden medisteren lægges på.
- Steg medisterpølsen ved middel varme i ca. 8-10 minutter på hver side – pas på panden ikke er for varm, så pølsen springer.Prik evt. medisterpølsen med en kødnål, det kan afhjælpe at den springer.
- Læg medisteren til side på en tallerken, og lad den trække imens saucen tilberedes.
Pandesauce
- Lad fedt og rester fra panden blive på panden – men fjern evt. større klumper. Hæld bouillon og fløden ved, og kog pandens indhold op.*Har du kogt kartofler, medister eller lignende, så kan du erstatte 1 dl bouillon med kogevandet herfra.
- Rør et par spiseskefulde maizena sammen med en smule koldt vand, og juster konsistensen på saucen. Tilsæt lidt ad gangen under omrøring og varm saucen igennem.
- Juster farven med kulør, og smag saucen til med salt, friskkværnet peber og evt. en smule ribsgele eller sukker.Mangler saucen syre, kan du smage til. med en smule rødvinseddike.
Servering
- Server den stegte medister med kogte kartofler, pandesauce og evt. syltede rødbeder.
Hej Dianna,
Hvorfor er det egentlig, at man putter eddike i kogevandet? Bare fordi jeg godt vil blive klogere
Hej Stine
Man siger at det skulle gøre skindet mere spændstigt, så det får det klassiske “knæk” som er så lækkert.
Derudover komplimenterer syren den fede medister, og fungerer super hvis du bruger kogevandet til sauce.
Mine forældre har altid brugt eddike i vandet, også når de koger almindelige pølser – så jeg har altid gjort det samme:)
Kh Dianna