
Smukt og lækkert kransekagetårn, – perfekt til alle festlige lejligheder.
Denne kransekage smager fantastisk, – perfekt sødme, dejlig konsistens og så pynter den altså bare så fint på et hvert nytårs bord, og til andre festlige lejligheder.
Selve marcipanmassen må meget gerne hvile på køl natten over, – og tårnet kan også laves dagen i forvejen. Sørg blot for at pakke det tæt i film eller en pose. Kransekagen holder sig dejlig frisk i op til 4 dage, – men jeg vil anbefale kun at lave/samle det en dag i forvejen, – da det er så frisk som muligt ved servering.

Kransekagetårn
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Marcipanmasse
- 900 g
marcipan
- 280 g
flormelis
- 75 g æggehvider
Glasur og pynt
- 100 g
flormelis
- 35 g
æggehvide - ca. 1 æggehvide
-
Evt. guld eller sølv flager, glimmer og sukkerkugler
Sådan gør du
- Mas marcipanen ud på køkkenbordet, og ælt flormelis og æggehvide ind i lidt ad gangen. Massen vil føles godt klistret, men når den er æltet godt sammen, er den klar til at tage imod mere flormelis og æggehvide. Fortsæt til du har brugt ingredienserne og massen er glat og lækker. Sørg for at marcipanen har stuetemperatur, - så er den nemmest at arbejde med.
- Læg marcipanmassen i en tætlukket pose, og lad den hvile på køl i minimum 1 time, - men gerne natten over.
- Del massen i 4 lige store stykker og rul hvert stykke ud til en pølse i en smule flormelis, til en længde på ca. 70 cm.. Pas på med ikke at bruge for meget flormelis så massen bliver tør og krakkelerer. Sørg for at alle stykkerne er lige tykke og flotte jævne, - sådan sikre du det flotteste resultat, og et lige tårn 😉
- Mål nu stykkerne af til ringene, - den første ring skal være 8 cm., næste 10, 12, 14, 16 osv., til du rammer 32 cm.Giv evt. ringene et let tryk på siden, så de får lidt “kant”.
- Saml ringene og sørg for at samlingerne trykkes godt sammen, - dog uden at mase massen i stykker.
- Tril toppe ud af resterne, - så er der både til smagsprøve og et par toppe at vælge imellem.
- Læg toppene og ringene på 2 bageplader beklædt med bagepapir, og bag 1 plade ad gange til ringene er gyldne og fine, - ca. 12-16 min. ved 200 grader i en forvarmet ovn. Hvis ringene ikke bages nok, vil de ikke kunne holde formen når de stables, - så hold øje og sørg for de er gyldne inden de tages ud. Massen er helt blød når den kommer ud af ovnen, så vent med at rykke på ringene til de er kølet helt af. Massen vil også kunne revne lidt under bagning, - den sætter sig pænt igen når ringene er afkølede, og ellers kan de dækkes med glasur.
Glasur
- Hæld flormelis i en skål og pisk æggehviderne heri lidt ad gange, - gerne med en håndmixer så du får en lækkert fast og luftigt resultat.
- Hæld glasuren på en pose/sprøjtepose, og klip et lille bitte hul i hjørnet af posen.
- Beklæd alle ringe med "gardiner" af glasur. Start med den største ring, - når den er sprøjtet færdigt, placeres den næste ring ovenpå, sprøjt denne med glasur og fortsæt til alle ringe har "gardiner" og tårnet er sprøjtet færdigt.
- Pynt evt. tårnet med sukkerkugler, glimmer og flager af guld eller sølv.

Hvor er det flot. Jeg lavede mine i brød og det var så lækkert!
Hejsa
Det er jeg virkelig glad for at høre – tusind tak 🙂
Kh Dianna