Klassisk julemiddag - Opskrift på flæskesteg, sauce og brunede kartofler

Klassisk julemiddag – Flæskesteg til juleaften

Klassisk julemiddag - Flæskesteg til juleaften
Opskrift på klassisk julemiddag - Julemad med flæskesteg, kålsalat, rødkål, brunede kartofler og sauce.
Klassisk julemiddag - Opskrift på flæskesteg, sauce og brunede kartofler

Klassisk julemad med alt hvad den indebærer. Saftig flæskesteg med sprøde svær, hjemmelavet rødkål, flæskestegs sauce, brunede kartofler og frisk kålsalat, – retter til den perfekte julemiddag.
Julemad kan for mange være lidt af en mundfuld at gabe over, – men hvis du blot er forberedt, så går det hele meget nemmere. Hjemmelavet rødkål kan laves i forvejen og lunes, og den friske kålsalat kan trække på køl flere timer før den skal serveres.
Flæskestegen hygger sig i ovnen, og i mens kan du forberede kartofler til de brunede kartofler, gøre ingredienser klar til saucen eller bare nyde julefreden.
Julen er bare noget af det hyggeligste, – og ikke mindst alt det lækre julemad man skal igennem. Herhjemme elsker vi december måned, og alle julens dejlige traditioner og hyggestunder.
Her finder du opskrifter på alt til den perfekte julemiddag, – jeg håber du har lyst til at kigge med.

Klassisk julemiddag - Opskrift på flæskesteg, sauce og brunede kartofler

Klassisk julemiddag - Flæskesteg til juleaften

Opskrift på klassisk julemiddag - Julemad med flæskesteg, kålsalat, rødkål, brunede kartofler og sauce.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.96 fra 24 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Ændre antal6 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

Flæskesteg

  • 1 1/2 kg

    svinekam med ridset svær

  • 2 spsk

    groft salt

  • 8 laurbærblade
  • 6 dl

    vand

Rødkål

  • 500 g

    rødkål, fintsnittet

  • 1 1/2 dl

    ribssaft, koncentreret

  • 1/2 dl

    klar eddike

  • 50 g

    smør

  • 1 spsk

    sukker

  • 1 tsk

    salt

  • 1 knsp

    nelliker, stødt - smag til undervejs om den skal have lidt mere

Brunede kartofler

  • 1 kg

    små kartofler

  • Salt

  • 85 g

    sukker

  • 85 g

    smør

  • 2 spsk

    vand

Sauce

  • 25 g

    smør

  • 2 spsk

    hvedemel

  • 5-6 dl stegesky fra flæskestegen, - spæd op med vand hvis der ikke er nok
  • 2 tsk ribsgele
  • Salt og peber

  • Kulør

  • Evt. en sjat piskefløde

Frisk kålsalat med appelsin og valnødder

  • 1/2 rødt spidskål, fintsnittet
  • 2 håndfulde grønkål, finthakket
  • 1

    appelsin, - fileter heraf

  • 1/2 appelsin, saften heraf
  • 1 håndfuld valnødder, knuste
  • 2 spsk

    olivenolie

  • 1 spsk hvidvinseddike, - gerne en med lidt smag
  • 1 tsk

    honning

  • Salt og peber

  • Lidt friskhakket persille

Derudover

  • 1 kg små kartofler, skrællet

Sådan gør du

Flæskesteg

  • Gnid sværen på svinekammen med salt og sørg for at der kommer godt ned mellem sværene også. Stik herefter laurbærbladene ned mellem sværene.
    *Det er vigtigt at sværen er ridset godt igennem, - dog uden at du skærer ned i kødet. Rammer du kødet kan det være svært at få sværen sprød, da der vil komme kødsaft op til sværen og gøre dem bløde.
    *Du kan med fordel gnide svære med salt dagen i forvejen.
  • Læg flæskestegen på en rist, og læg evt. lidt sammenkrøllet folie under for at få steget til at ligge så lige som muligt, - sværen skal gerne ligge i samme højde.
  • Stik et stegetermometer i stegen, og sæt flæskestegen i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig ovn, og giv den 30 minutter.
    *Stil et foliefad eller en bradepande under stegen, men vent med at hælde vandet i, til de 30 minutter er gået.
  • Efter 30 minutter hælder du vand i fadet under stegen, og lader den stå til den rammer ca. 50 grader. Hvis sværen ikke er sprød på dette tidspunkt, skrues temperaturen op til 230 grader. Er sværen sprød fortsættes stegningen ved 200 grader, til flæskestegen når en kerne temperatur på 64-65 grader.
    *Ovne varmer meget forskelligt, så hold øje med stegen undervejs, - og er der behov for det, kan du give den en smule grill til sidst for at få sværene sprøde.
  • Tag stegen ud når sværen er sprød, og kerne temperaturen er 64-65 grader. Lad flæskestegen trække på et spækbræt, - i 15-20 min inden den skæres ud.

Rødkål

  • Smelt smørret i en gryde og svits kålen ved medium varme til den falder sammen, - rør undervejs.
  • Hæld ribssaft, eddike, sukker, salt og nelliker ved og lad rødkålen simre under låg 1 1/2-2 timer, - rør undervejs.
  • Smag kålen til med sal tog peber, og server den lun.

Brunede kartofler

  • Vask kartoflerne rene for evt. jordrester og hæld dem i en gryde med kold vand tilsat salt.
  • Bring kartoflerne i kog og skru derefter ned til middel varme så de ikke koger for hårdt, - lad dem koge under låg i 5 min.
  • Sluk for varmen og lad dem trække færdigt i kogevandet i ca. 12-15 min, alt efter størrelse. Stik en kødnål i undervejs så de ikke bliver over tilberedt, og tag evt. en op og skær over, og tjek at de er gennemkogte men stadig faste og med bid.
    Hæld vandet fra og lad dem køle let af inden de pilles.
  • Pil kartoflerne og fordel dem i f.eks. et ovnfast fad og stil dem på køl så de bliver helt kolde og tørre inden de skal brunes.
    *Tag du ud af køleskabet ca. 20 minutter før de skal brunes, så de får lidt temperatur.
  • Fordel sukker på en pande og lad det smelte ved middel varme (5-6 ud af 9 på mit komfur), - lad det smelte uden at røre i det. Smelter det ujævnt kan du lige vippe panden lidt rundt så sukkeres fordeles bedre.
  • Tilsæt smørret og evt. 1 spsk vand, og lad det bruse op. Sving panden rundt så massen samler sig og stil den tilbage på blusset, stadig ved middel varme. Når smør og sukker har samlet sig til en karamelmasse tilsættes kartoflerne.
  • Lad kartoflerne brune i ca. 15 min og vend dem et par gange undervejs, kun ved at vippe med panden. Undgå så vidt muligt at bruge paletter eller andet til at vende kartoflerne med.
    Tilsæt en sidste spsk vand hvis kartoflerne er ved at blive tørre, ellers undlades dette.

Sauce

  • Smelt smørret og rør melet ud heri, - lad det varme igennem et par minutter.
  • Tilsæt stegeskyen lidt ad gangen, og pisk saucen grundigt igennem.
  • Lad saucen koge godt igennem i ca. 5 min. og lad den derefter stå ved middel varme i ca. 10 min. under omrøring. Tilsæt evt. en smule piskefløde.
    Hvis saucen bliver for tyk tilsættes yderligere vand, stegesky eller en smule piskefløde.
  • Smag saucen til med salt og peber, og giv den farve med lidt kulør.

Frisk rødkålssalat med appelsin og valnødder

  • Bland ingredienserne til marinaden og smag til med salt og peber, - vend den samme med det snittede kål.
  • Vend appelsinfileterne i, og pynt med knuste valnødder og evt. lidt friskhakket persille.

Kartofler

  • Kog kartoflerne i rigelig saltet vand og lad dem koge i ca. 5 min. under låg.
    Er kartoflerne store skal du give dem ca. 8-10 minutter.
  • Sluk kartoflerne og lad dem trække færdigt i vandet i ca. 12-15 min., alt efter størrelse.
    Stik en kødnål i undervejs så de ikke bliver over tilberedt, og tag evt. en op og skær over, og tjek at de er gennemkogte men stadig faste og med bid.

Julemad

  • Du er nu klart til at sætte maden på bordet, - rigtig glædelig jul.
Klassisk julemiddag - Opskrift på flæskesteg og sauce
Klassisk julemiddag – Opskrift på flæskesteg og sauce
Hjemmelavet rødkål - Opskrift på hjemmelavet rødkål
Hjemmelavet rødkål – Opskrift på hjemmelavet rødkål
Kålsalat til julemaden - Opskrift på kålsalat med appelsin og valnødder
Kålsalat til julemaden – Opskrift på kålsalat med appelsin og valnødder
Klassisk julemiddag - Opskrift på flæskesteg, sauce og brunede kartofler
Klassisk julemiddag – Opskrift på flæskesteg, sauce og brunede kartofler

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)