Crème Brûlée – klassisk fransk dessert med kun 4 ingredienser

Crème Brûlée

Crème Brûlée – silkeblød klassiker med sprød karameltop.

Crème brûlée er indbegrebet af en klassisk fransk dessert – enkel, elegant og fuld af smag. En silkeblød og cremet vaniljecreme toppet med det sprødeste lag karamelliseret sukker – det er simpelthen ren nydelse. Det er en af mine absolutte yndlingsdesserter.
Her får du min opskrift på crème brûlée med kun 4 ingredienser, nem og enkel fremgangsmåde.

Selvom det er en dessert med en vis fedme, så er det netop dét, der gør den så uimodståelig. Serverer du den med friske bær på toppen, får du en skøn balance mellem det rige og det friske, som gør den endnu mere elegant og let at spise.

Det bedste er, at det faktisk er en nem dessert at lave. Du behøver ikke avanceret udstyr eller teknikker – kun gode råvarer og lidt tålmodighed. For selvom selve tilberedningen er hurtig, kræver den tid til at sætte sig på køl, så du opnår den helt rigtige konsistens. Til gengæld bliver du belønnet med en dessert, der smager som på en god restaurant.

Crème Brûlée bagetid

Bagetiden på crème brûlée kan variere en del fra ovn til ovn. Som tommelfingerregel passer 50–60 minutter i ovnen i en klassisk crème brûlée-skål, men det er en god idé allerede at begynde at tjekke efter ca. 45 minutter.
Cremen skal stadig være let blævrende i midten, når du forsigtigt trykker på den – den må ikke være fast, da den sætter sig yderligere, når den køler af. Det er netop den rette konsistens, der giver den helt perfekte, silkebløde tekstur.

Crème Brûlée – klassisk fransk dessert med kun 4 ingredienser

Crème Brûlée

Opskrift på klassisk fransk Creme Brulee – e af mine egne yndlings desserter.
Bedøm opskriften — Jeg håber den smagte dejligt?
Ingen bedømmelser
Ret: Dessert
Køkken: Fransk
Nøgleord: Dessert
Samlet tid: 4 timer
Ændre antal6 personer
Gourministeriets kogebøger
Spar op til 125 kr. — hurtig levering og gratis signering
Bestil her →
Favoritter, noter & indkøbsliste
Gem opskrifter, tilføj private noter og brug indkøbslisten.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst

Video af opskriften

Ingredienser

  • 6 dl fløde
  • 1 god vaniljestang, korn og stang
  • 100 g sukker
  • 6 æggeblommer

Til servering

  • 6 spsk sukker
  • Friske bær
Få Gourministeriets app — uden reklamer
Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Fremgangsmåde

  • Hæld fløden i en gryde sammen med den tomme vaniljestang, og varm de op til ca. 80 grader. Fløden må ikke koge.
  • Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret, og pisk herefter sukker, vanilje og æggeblommer sammen med et piskeris. Det skal blot samles, ikke piskes luftigt.
  • Fjern vaniljestangen fra den varme fløde, og hæld fløde i æggeblandingen i en tynd stråle, mens du pisker roligt.
  • Hæld det hele tilbage i gryden og varm op til ca. 80 grader ved middel varme. Rør konstant med en spartel, til cremen tykner let og fjern den straks fra blusset.
    Ved at bruge et spartel undgår du en masse skum på toppen.
  • Lad cremen køle af en halv times tid på køkkenbordet og fjern evt. skum på toppen.
  • Rør forsigtigt cremen igennem med spartlen, og fordel den i 6 lave skåle.
  • Placer formene i en bradepande, og hæld varmt vand i bradepanden så halvdelen af formene er dækket.
  • Bag dine Crème Brûlée'er I en forvarmet ovn ved 120 grader, almindelig varme, i ca. 50-60 minutter. De skal stadig være let bløde i midten og give en smule efter ved tryk.
  • Sæt på køl i minimum 3 timer – gerne længere. De kan med fordel forberedes dagen i forvejen.
  • Drys et tyndt lag sukker på toppen, ca. 1 spiseskefuld pr dessert, og brænd med en gasbrænder til en sprød karamel.
    Undgå at holde brænderen det samme sted for længe ad gangen, du får det bedste resultat ved hele tiden at holde varmen i bevægelse.
  • Top med friske bær og server straks.

Næringsindhold

Premium
Næringsindhold er for Premium
Se kalorier, protein, fedt, kulhydrater og mere pr. servering.
Bliv Premium-medlem
Fra 24,92 kr/md · Opsig når som helst
Crème Brûlée – klassisk fransk dessert med kun 4 ingredienser
Crème Brûlée – klassisk fransk dessert med kun 4 ingredienser

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)