
Frisk, smuk og sommerlig moussekage med masser af jordbær, kiksebund og mandler.
En bid af den danske sommer, sådan smager denne her kage, – sødmefyldte jordbær i en lækker cremet mousse. Kagen klæder alle årstider, – når solen står højt på himmelen eller de lange vintermåneder hvor man higer efter sommer og varme.
Den er super nem at lave, og kagen kan med fordel laves dagen før den skal serveres, så den kun skal pyntes på selve dagen.

Jordbærmoussekage
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Kiksebund
- 225 g digestivekiks
- 60 g mandler
- 125 g smør
Jordbær puré til jordbærmousse
- 400 g jordbær, friske eller frosne
- 180 g sukker
- 1 vaniljestang
- 1/2 citron, saften heraf
Jordbærmousse
- 3 1/2 dl piskefløde
- 250 g græskyoghurt
- 3 1/2 dl jordbærpure
- 5 blade husblas
Derudover
- Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
- Kageplast
- Friske jordbær til pynt
- Mynte eller citronmelisse
- Evt. frysetørrede jordbær
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde og sluk for blusset.
- Blend kiks og mandler til en mellemfin mel og rør dem godt sammen med smørret.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen.
- Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kikse/nødde massen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen.
- Stil på køl og lad den hvile mens jordbærmoussen laves.
Jordbærpuré
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule sukker.
- Hæld jordbær, sukker, vanilje, vaniljestang og citronsaft i en gryde og kog op.
- Lad det koge ved middel varme i ca. 5 min. til bærrene er kogt ud.
- Tag vaniljestangen op og blend jordbærrene til en glat pure, og mål af så du har 3 1/2 dl.
- Hæld 1/2 dl tilbage i gryden og lad den stå ved svag varme, og lad resten køle af mens resten af kagen forberedes.
Jordbærmousse
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
- Piske fløden til en blød flødeskum.
- Rør yoghurt og de 3 dl jordbærpuré sammen i en skål, til en ensartet masse.
- Vend flødeskummen i ovenstående masse ad et par omgange, – sørg for ikke at slå for meget luft ud af moussen.
- Vrid husblas bladene fri for vand, og rør dem ud i den varme jordbærpuré, et ad gangen og sluk for blusset.
- Tag et par skefulde mousse, og rør disse ud i den lune husblas masse for at køle denne ned. Tag evt. en skefuld ekstra hvis den skal køles yderligere ned, – den skal ned på ca. 30 grader.
- Vend husblas massen i jordbærmoussen og vend det godt sammen, uden at slå for meget luft ud af moussen.
- Hæld moussen over kiksebunden og bank forsigtigt kagen i bordet et par gange for at slå luftboblerne til overfladen. Stil på køl i min. 3 timer eller til den har sat sig, – gerne natten over.
- Befri forsigtigt moussekagen for kageplastet, og stil den på et serveringsfad.
- Pynt kagen med friske jordbær, mynte eller citronmelisse og evt. frysetørrede jordbær.



hvor kommer hindbærsiruppen ind i billedet?, forstår ikke hvordan jeg kommer videre herfra
Hej Helena
Det er en skrivefejl, der skulle blot have stået jordbærpuré.
Så husblassens skal røres ud i den varme jordbærpuré:)
De bedste hilsner
Dianna
Du skriver i punkt 6 : Stil på køl og lad den hvile mens hindbærmoussen laves.
Hej Nathalia
Ej ja, det er en tastefejl – det er rettet 🙂
Tak fordi du skriver det 🙂
Kh Dianna
Vil gerne lave en lidt støre kage ca 23-24 cm. Kan jeg så bare doble op. Eller bliver det for meget.
Mvh Lonni.
Hej Lonni
Dobbelt portion bliver for meget, – ellers så skal kageplast være noget højere end formen, men så kan det godt lade sig gøre:) Men vil sige 1 1/2 portion kan gøre det til 24 cm i diameter og kageplast der går ca. 1-2 cm over kanten på formen:)
Kh Dianna
Hej
Jeg vil gerne servere kagen på lørdag men jeg har ikke tid til at lave den fredag eller lørdag. Kan jeg lave den onsdag eller torsdag og så fryse den og tage den op lørdag morgen?
Hilsen Emma
Hej Emma
Altså jeg har ikke selv prøvet at fryse den, men flere følgere har skrevet at de har frosset rester ned (både af mine moussekager og cheesecakes) og det har holdt sig perfekt, – så det tænker jeg sagtens du kan gøre 🙂
Laver du den torsdag aften, og er alle ingredienser friske, så vil jeg altså også sige du sagtens kan lade den stå på køl (gerne 3 grader) til lørdag hvor den skal serveres. Du skal blot vente med at tage den ud af formen og pynte den, til dagen hvor den skal serveres 🙂
Kh Dianna
Okay tusind tak for dit svar!
Er det en halv deciliter af de 3,5 dl pure man skal bruge og så skal resten kasseres
Eller er det en halv deciliter der skal være varm og 3,5 dl man skal bruge så 4 dl pure i alt?
Jeg fandt ud af det
Hej Emma
Super:) Ja, der skal bruges 3 1/2 fl i alt, – 1/2 dl opvarmes til at røre husblassen ud i, resten (de sidste 3 dl) køles af og røres i moussen:)
Kh Dianna
Hej – bruger du 2% græsk yougurt eller højere?
Hej Anitta
Jeg bruger 10%, – det synes jeg giver den bedste smag:)
Dbh Dianna
super lækker og nem opskrift
Hej Caroline
Tusind tak for din søde besked 🙂
Kh Dianna
Lækker kage
Tusind tak 🙂
Kan man skifte fløden ud med soyapiskefløde og youghurt med soyayoughurt ?
Hejsa
Jeg har desværre ikke prøvet, men hvis fløden reagerer som almindelig piskefløde – så kan jeg absolut ikke forestille mig andet 🙂
Kh Dianna