Jordbærmoussekage
Opskrift på frisk og lækker jordbærmoussekage.

Ingredienser
Kiksebund
- 225 g digestivekiks
- 60 g mandler
- 125 g smør
Jordbær puré til jordbærmousse
- 400 g jordbær, friske eller frosne
- 180 g sukker
- 1 vaniljestang
- 1/2 citron, saften heraf
Jordbærmousse
- 3 1/2 dl piskefløde
- 250 g græskyoghurt
- 3 1/2 dl jordbærpure
- 5 blade husblas
Derudover
- Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
- Kageplast
- Friske jordbær til pynt
- Mynte eller citronmelisse
- Evt. frysetørrede jordbær
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde og sluk for blusset.
- Blend kiks og mandler til en mellemfin mel og rør dem godt sammen med smørret.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen.
- Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kikse/nødde massen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen.
- Stil på køl og lad den hvile mens jordbærmoussen laves.
Jordbærpuré
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule sukker.
- Hæld jordbær, sukker, vanilje, vaniljestang og citronsaft i en gryde og kog op.
- Lad det koge ved middel varme i ca. 5 min. til bærrene er kogt ud.
- Tag vaniljestangen op og blend jordbærrene til en glat pure, og mål af så du har 3 1/2 dl.
- Hæld 1/2 dl tilbage i gryden og lad den stå ved svag varme, og lad resten køle af mens resten af kagen forberedes.
Jordbærmousse
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
- Piske fløden til en blød flødeskum.
- Rør yoghurt og de 3 dl jordbærpuré sammen i en skål, til en ensartet masse.
- Vend flødeskummen i ovenstående masse ad et par omgange, – sørg for ikke at slå for meget luft ud af moussen.
- Vrid husblas bladene fri for vand, og rør dem ud i den varme jordbærpuré, et ad gangen og sluk for blusset.
- Tag et par skefulde mousse, og rør disse ud i den lune husblas masse for at køle denne ned. Tag evt. en skefuld ekstra hvis den skal køles yderligere ned, - den skal ned på ca. 30 grader.
- Vend husblas massen i jordbærmoussen og vend det godt sammen, uden at slå for meget luft ud af moussen.
- Hæld moussen over kiksebunden og bank forsigtigt kagen i bordet et par gange for at slå luftboblerne til overfladen. Stil på køl i min. 3 timer eller til den har sat sig, – gerne natten over.
- Befri forsigtigt moussekagen for kageplastet, og stil den på et serveringsfad.
- Pynt kagen med friske jordbær, mynte eller citronmelisse og evt. frysetørrede jordbær.