
Lækre mad vafler toppet med rejer, avocado, grønt og en frisk lækker dressing.
Vafler kan bare noget, og de giver et hav muligheder til en fantasifuld frokost eller forret, og jeg er sikre på at både du, familien og dine gæster vil synes om det.
Det kræver selvfølgelig et vaffeljern, og det kan altså varmt anbefales at investere i et belgisk vaffeljern, – det er fantastisk.
De her vafler blev serveret som en lækker forret lidt a la en rejecocktail, – de er super nemme at lave og på ingen måde tidskrævende.

Vafler med rejer, avocado og frisk dressing
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Vaffeldej
- 100 g
hvedemel
- 80 g
boghvedemel (kan erstattes af hvedemel)
- 3
æg
- 2 dl
mælk
- 1 tsk
bagepulver
- 3/4 tsk
salt
-
Spray fedt til bagning
Fyld
- 200 g
rejer i lage, drænet
- 2
modne avocadoer, skåret i skiver
- 8 friske grønne asparges, skåret i fine strimler
-
Sprødt og frisk grønt, f.eks. feldsalat, ærteskud og dild
Dressing
- 2 dl
creme fraiche
- 1 dl
mayonnaise
- 1/2
citron, saften heraf
- 1 tsk
dijonsennep
- 1 tsk
løg pulver
- 2 spsk
finthakket purløg
- 1 spsk
finthakket dild
-
Salt og peber
Sådan gør du
Dressing
- Bland creme fraiche, mayonnaise, dijon sennep, løg pulver, dild og purløg og rør det godt sammen. Smag til med citron saft, salt og peber og stil dressingen på køl til vaflerne skal serveres.
Vafler
- Rør alle ingredienserne til vaflerne samme, gerne med en håndmixer.
- Tænd vaffeljernet på middelvarme og sprøjt fladerne med sprayfedt.
- Hæld vaffeldejen på og bag vaflerne til de er gyldne og gennembagt.
- Top vaflerne med rejer, skriver af avocado, asparges, frisk grønt og dressing.
Pingback: Spinat vafler - Opskrift på spinat vafler - Belgiske vafler