Stjernebrød med marcipan - Opskrift på julestjerne med marcipanremonce

Stjernebrød med marcipan – Julestjerne med marcipanremonce

Stjernebrød med marcipan - Julestjerne med marcipanremonce
Opskrift på stjernebrød med marcipanremonce.
Stjernebrød med marcipan - Opskrift på julestjerne med marcipanremonce

Smukt og lækkert stjernebrød med marcipanremonce, – snasket, saftigt og lækkert. 
Brødet er blødt og lækkert, og fyldt med den skønneste marcipanremonce.
Det smager afsindig godt, og så er det virkelig nemt at bage (se video under opskriften hvor jeg viser mit stjernebrød med kanel – klik her for opskriften). Dejen er super lækker at arbejde med, – og brødet smager af jule og dejlige hyggestunder. Men det kan altså også serveres på andre tider af året.
Opbevar dit stjernebrød ved stuetemperatur i en lufttæt pose, eller på et spækbræt dækket med film.

Stjernebrød med marcipan - Opskrift på julestjerne med marcipanremonce

Stjernebrød med marcipan – Julestjerne med marcipanremonce

Opskrift på stjernebrød med marcipanremonce.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.85 fra 13 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 2 timer
Ændre antal8 personer

Video af opskriften

Ingredienser

Stjernebrød – dej

  • 2 dl lun mælk
  • 25 g gær
  • 75 g smør, stuetemperatur
  • 1 æg
  • 400 g hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk salt

Marcipanremonce

  • 150 g marcipan, revet
  • 100 g smør
  • 100 g sukker
  • 50 g mandler, finthakket

Topping

  • 1 sammenpisket æg, til pensling
  • 1-2 spsk mandler, finthakket
  • 1-2 spsk perlesukker

Sådan gør du

  • Rør gæren ud i den lune mælk, og tilsæt æg og sukker.
  • Bland hvedemel, kardemomme og salt, og tilsæt lidt ad gange, til alt melet er brugt.
  • Tilsæt smørret i små tern, og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne, – det tager ca. 5-8 min. ved god høj hastighed.
  • Lad dejen hæve tildækket i ca 30 minutter.
  • Del dejen i 4 lige store stykker, ca. 200 g/stk – og form disse til boller.
    Læg dem på et spækbræt med en smule mel, dæk til med et viskestykke og lad dem hæve videre i 45 minutter.
    *Du kan springe dette punkt over, og blot lade dejen hæve i skålen i halvanden times tid. Personligt syne jeg, at det er nemmere at rulle dejen ud når den er formet til boller først og efterhæver i denne form.
  • Bland imens ingredienserne til remoncen, – pisk den evt. sammen med en håndmixer, så er du sikker på den er blandet ordentligt.

Stjernebrød med marcipanremonce

  • Rul de 4 boller ud i en smule mel, til store cirkler på ca. 30 cm i diameter.
  • Smør 3 af fladerne med marcipanremonce, – sørg for det ligger i et godt jævnt lag.
    Er remoncen svær at smøre ud, kan du med fordel varme en ske op i lidt kogende vand, og smøre remoncen ud med bagsiden af skeen.
  • Læg de 3 smurte cirkler ovenpå hinanden på et stykke bagepapir, med remonce siden opad, og slut af med den cirkel uden marcipanremonce.
  • Læg en talleken ovenpå, på ca. 27 cm I diameter, og skær overskydende dej af, – så du står med en flot rund cirkel.
    Den overskydende dej kan du lige lave om til en 2-3 snurrer 
  • Sæt et glas i midten på ca. 6 centimeter i diameter, – og skær nu dejen ud i 16 lige store strimler – ud fra glasset.
    Det gøres nemmest ved først at skære 4 store stykker, der hver deles i 2 og disse deles derefter på midten – så er stykkerne lige store.
    HUSK at lade glasset stå til du er færdig, så du ikke kommer til at skære ind til midten.
  • Tag en "strimmel" i hver hånd, og sno dem 3 gange rund, – væk fra hinanden.
    Tryk enderne godt sammen på den høje led, så den slutter i en spids: *Se videoen længere nede hvor jeg gør det med mit stjernebrød med kanel.
    Fortsæt til du er nået hele vejen rundt, og brødet ligner en stjerne.
  • Lad stjernebrødet efterhæve i ca. 20-30 minutter under et klæde.
  • Pensl stjernebrødet med sammenpisket æg, drys med hakkede mandler og perlesukker, og bag det i ca. 15-18 minutter i en forvarmet ovn, ved 200 grader, almindelig ovn.
4.85 from 13 votes (13 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)