Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey

Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey

Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey
Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey
Opskrift på nemme sprøde ruller af filodej med karamelliserede løg, feta og havarti i sprød filodej.
Ingen bedømmelser

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta, lageret havarti og hot honey – Nem appetizer.

De her sprøde filoruller er seriøst uimodståelige – perfekt som appetizer til alt fra nytårsaften til sommerfester og tapasborde.
Fyldet består af søde, karamelliserede løg, smuldret feta, lagret havarti og frisk timian, som rulles ind i sprød filodej og bages gyldne i ovnen. De har alt det gode: sprødhed, sødme, salt og en lille varme – og det hele samles med den lækreste hjemmelavede hot honey på toppen.

Hot honey er super enkel at lave: Honning og chili varmes stille og roligt i en lille gryde, og så smages den til med en smule æblecidereddike – det giver lige præcis det lille syrlige modspil, som løfter det hele. Lige inden servering dryppes de lune, sprøde ruller med den varme honning – og det smager helt fantastisk.

Du starter med at lave de karamelliserede løg – det tager ca. 1,5 time, men de kan nemt laves i forvejen og opbevares på køl. De lunes blot let, inden de rulles i filodejen med ostene.
Rullen skæres i mindre stykker og bages i muffinforme til de er sprøde og gyldne hele vejen rundt og imellem alle lag.

De holder sig sprøde i flere timer, så du kan sagtens lave dem lidt i forvejen og lade dem stå uden låg. Kommer de på køl, så giv dem 5-8 minutter i ovnen ved et par hundrede grader inden servering.

En nem og festlig hapser, dine gæster vil elske.

Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey

Sprøde filoruller med karamelliserede løg, feta og hot honey

Opskrift på nemme sprøde ruller af filodej med karamelliserede løg, feta og havarti i sprød filodej.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Appetizer, Snack
Køkken: Dansk
Nøgleord: Filohapser, Hapser
Samlet tid: 35 minutter
Ændre antal12 stk
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

Karamelliserede løg

  • 1/2 kg løg
  • 25 g smør
  • 5 kviste timian (kan undlades)
  • 1/2 spsk sukker
  • 1 tsk balsamico- eller rødvinseddike
  • Salt

Derudover

  • 1 pk frisk filodej
  • 100 g feta
  • 75 g lageret havarti, revet
  • 6-7 kviste frisk timian, bladene
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie

Hot honey

  • 100 g flydende honning
  • 1 spsk chiliflager
  • 1/2 spsk æblecider – eller hvidvins eddike

Få Gourministeriets app – uden reklamer.

Hent den nu i App Store eller Google Play. Læs mere her

Sådan gør du

Karamelliserede løg

  • Skræl og halver løgene og skær dem derefter i tynde strimler.
  • Smelt smørret på en dyb pande ved middel varme, lad det bruse op, og tilsæt derefter løgene. Lad løgene tilberede i 5 minutters tid til de falder let sammen, og krydr derefter med lidt salt og læg timianbuketten ved. Lad løgene tilberede ved svag-middel varme i cirka 30-40 minutter, eller til de begynder at blive let gyldne – rør jævnlig.
  • Fjern timianbuketten når de er let gyldne. Drys sukkeret over, og lad dem tilberede videre, til de begynder at brune. Nu skal du holde godt øje med dem. Rør i dem jævnligt, og skrab bunden med en palet, så du får alt bruningen vendt sammen med i løgene.
    Løgene skal tilberede til de bruner, og så rører du – undlad at røre hele tiden. Løgene frigiver deres naturlige sukker, sammen med det du har tilsat – og det er det der bruner på bunden af panden, og som skal vendes sammen med løgene. Men pas på det ikke brænder.
    Synes du de virker tørre, kan du tilsætte et par spiseskefulde vand.
  • Tilsæt balsamico og rør det godt sammen med løgene, og sluk for blusset.

Sprøde filoruller og hot honey

  • Låg 5 lag filodej ovenpå hinanden, smør en smule olie imellem hvert lag.
  • På kanten af den lange lede fordeles de karamelliserede løg, smuldret feta og revet cheddar. Drys med frisk timian og krydr evt. med lidt salt og friskkværnet peber.
  • Rul nu filodejen stramt sammen, så du har en lang rulle- Del denne i 12 lige store stykker.
  • Smør hullerne med olie i en metal muffinform med 12 huller. Læg en rulle i hver af hullerne, med skærefladen opad og dry toppene med lidt olie.
  • Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig varme, i cirka 20-25 miutter.
  • Hæld imens honningen i en lille kasserolle sammen med chiliflagerne og varm den en smule op ved svag varme. Varmen skal kun lige lune honningen, så den tager bedre imod smag fra chilien.
    Fjern den fra blusset og rør æblecidereddiken i.

Servering

  • Top de sprøde filoruller med hot honey og evt. lidt frisk timian.
    Rullerne holder sig fint sprøde i 2-3 timer ved stuetemperatur – hvis de ikke pakkes ind. Så de kan sagtens forberedes, og behøver ikke lunes inden servering.

Næringsindhold (pr. servering)

Næringsindholdet er autogenereret og vejledende. Det er angivet per servering. Der tages forbehold for fejl og variationer. Kun for Premium medlemmer.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)