Spicy græskarsuppe - Opskrift på græskarsuppe med hokkaido

Spicy græskarsuppe med hokkaido

Nem, varm og lækker cremet efterårssuppe, der herhjemme står på menuen flere gange i løbet af de kølige efterårs og vinter måneder.
Suppen kan laves spicy, som jeg gør her, hvilket jeg synes passer godt til den naturlig sødme der er i græskarret, men den kan også sagtens laves helt mild og uden chili hvis man ikke er til det stærke.
Top den f.eks. med en klat cremefraiche, sprød bacon og krydderurter.

Spicy græskarsuppe af hokkaido

By Dianna Brinch Personer: 4
Tid: 30 min.

Opskrift på spicy græskarsuppe af hokkaido

Ingredienser

  • 1 hokkaido græskar
  • 2 bagekartofler, i tern
  • 1 stort løg, grofthakket
  • 4 fed hvidløg, finthakket
  • 2 cm ingefær, fintrevet (ca. 1 spsk)
  • 1 dl piskefløde
  • 700 dl grøntsagsbouillon
  • 1/2 citron, saften heraf
  • 1/2 tsk koriander, stødt
  • 1/2 tsk spidskommen, stødt
  • 1 tsk chiliflager, smag selv til
  • 1/4 tsk cayennepeber (kan undlades)
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning

Fremgangsmåde

1

Vask hakkaido græskarret godt, befri det for kernerne og skær ud i mindre stykker, - jeg bruger også skrællen.

2

Varm lidt olie i en gryde og svits løg, hvidløg og ingefær af et par minutter.

3

Tilsæt græskar og kartofler sammen med krydderierne (undtagen cayenne), og varm med et par minutter.

4

Tilsæt grøntsagsbouillon og piskefløde og lad suppen simre i ca. 20 min. eller til grøntsagerne er møre.

5

Blend suppen glat og smag til med citron, salt og peber, og juster evt. styrken med cayennepeber.

6

Server med iskold creme fraiche, bacon eller ristede kikærter.

Noter

Denne græskarsuppe kan også sagtens laves med butternut squash, - de varme krydderier passer perfekt til begge variationer.

Linkede opskrifter

  1. Pingback: Spinatsalat med bagt græskar - Opskrift på bagt græskar med spinat

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*