Lækre sprøde pommes frites af søde kartofler, – skøn mild smag og fantastisk som tilbehør til forskellige former for kød, grøntsagsfrikadeller eller lignende.
Server dem også som del af et tapas bord, – de smager vidunderligt med denne lækre hjemmelavede aioli til.
Søde kartoffelfritter med aioli
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Video af opskriften
Ingredienser
Søde kartoffelfritter
- 1 kg
søde kartofler
- 3 spsk
olie
- 2 spsk
majsstivelse
- 2 tsk
kartoffelkrydderi eller anden krydderi
-
Salt
Aioli
- 40 g
æggeblommer
- 3 dl
smags neutral olie (eller mild olivenolie)
- 2 fed
hvidløg, fintrevet
- 1 spsk
citronsaft eller hvidvinseddike
- 1 tsk
dijonsennep
-
Salt og hvid peber
Sådan gør du
Søde kartoffelfriter
- Skræl kartoflerne og skær dem ud i pommes fritter på ca. 1x1 cm i tykkelsen. Læg dem i en skål med koldt vand, og lad dem trække i min. 20 min. Dup dem derefter tørre i et viskestykke og læg dem i en tør skål.
- Hæld olien over kartofler og vendt det gordt rundt.
- Bland majsstivelse med kartoffelkrydderiet (eller andet krydderi) og drys det over kartoflerne og vend det godt til alle kartofler er coatede. Sørg for at alt krydderi og majsstivelse er suge ind i olien/kartoflerne inden de skal tilberedes.
- Fordel kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir. Da de skal vendes en gang undervejs gør du det nemmere for dig selv ved at lægge kartoflerne på stribe.
- Bag kartoflerne i en forvarmet ovn ved 220 grader i 30-40 min. Vend dem når halvdelen af tiden er gået så du sikrer at begge sider bliver sprøde og bagt.
- Når de søde kartoffelfritter er færdige tages de ud af ovnen og drysses med salt. Vær opmærksom på, at de bliver mere sprøde, når de får lov at ligge på bagepladen et øjeblik efter de er kommet ud af ovnen, - så de kan godt virke lidt bløde lige når de kommer ud.
Aioli
- Stil alle ingredienser på køkkenbordet en halv time i forvejen så de ikke er for kolde at arbejde med.
- Pisk alle ingredienser undtagen olien godt sammen.
- Tilsæt herefter olien lidt ad gangen og pisk grundigt hele tiden så al olien piskes ind i mayonnaisen inden der tilsættes nyt. Jeg bruger en minihakker når jeg laver mayonnaise, - den fungerer fantastisk til formålet.
- Smag til sidst til med salt og peber og opbevar mayonnaisen på køl til den skal serveres.