Røræg med hytteost - Proteinrig scrambled eggs med hytteost

Røræg med hytteost – Scrambled eggs med hytteost

Røræg med hytteost
Opskrift på cremet scrambled eggs med hytteost - Proteinrig røræg.
Røræg med hytteost - Proteinrig scrambled eggs med hytteost

Røræg med hytteost – proteinrig og cremet scrambled eggs med hytteost.

Røræg med hytteost – eller scramble eggs med hytteost – er en ultra nem og virkelig lækker måde at lave æg på. Her får du en luftig, cremet og proteinrig røræg, der både er sund, mættende og klar på under 10 minutter.

Du pisker blot æg sammen med hytteost og steger æggemassen ved middel varme på en pande med en smule olie – evt. sprayolie, så bruger du minimalt fedtstof.
Lad bunden sætte sig, før du skubber æggemassen ind mod midten med en palette. På den måde får du store, bløde flager af scramble eggs i stedet for små, tørre æggekugler. Tilbered den kun til den lige akkurat sætter sig, så bliver resultatet silkeblødt og cremet, og både æg og hytteost holder på saften uden at skille.

Server dine proteinrige scramble eggs med masser af friskhakket purløg, lidt friskkværnet peber og gerne en skive godt brød ved siden af. De smager også fantastisk toppet med sprød parmaskinke, serrano, bacon eller kalkunbacon – alt efter hvad du foretrækker.

Proteinrig morgenmad eller frokost

Denne opskrift tager udgangspunkt i morgenmad, men røræg med hytteost fungerer mindst lige så godt som en hurtig frokost. For et mere mættende måltid kan du tilsætte et ekstra æg pr. person og et par spiseskefulde ekstra hytteost – og servere sammen med groft brød eller en frisk salat. På den måde får du et enkelt, sundt og virkelig proteinrigt måltid, der både passer til starten på dagen eller som et nemt frokostmåltid.

Røræg med hytteost - Proteinrig scrambled eggs med hytteost

Røræg med hytteost

Opskrift på cremet scrambled eggs med hytteost – Proteinrig røræg.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 2 stemmer
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Frokost, Morgenmad
Køkken: Dansk
Nøgleord: Hytteost, Røræg, Scrambled eggs
Samlet tid: 10 minutter
Ændre antal2 personer
Gourministeriets kogebøger – Spar op til 125 kr.Hurtig levering og gratis signering hvis du ønsker det 🙂 Bestil her

Video af opskriften

Ingredienser

  • 4 æg
  • 140 g hytteost
  • Salt
  • En smule olie

Til servering

  • Friskkværnet peber
  • Brød
  • Hakket purløg

Sådan gør du

  • Pisk æg og hytteost sammen i en skål og krydr med salt.
  • Varm en pande op med en smule olie, og tilbered røræggen ved middel varme til de har sat sig, men stadig har en blød og cremet konsistens.
    Undlad at røre for meget rundt i æggene. Lad bunden samle sig, og skub så æggene ind mod midten, så du får nogle store flager. Vend det en enkelt gang, og læg så røræggen til side på en tallerken.
  • Server med masser af hakket purløg, friskkværnet peber og en skive brød.

Kommentarer

  1. Genial ide, den må prøves.
    Jeg har kastet mig over din app, dine bøger og også her på siden.
    Jeg er kæmpe fan
    På lige denne opskrift her, har du næringsindhold med, hvilket jeg virkelig sætter stor pris på Men hvorfor har samme opskrift på appen ikke denne udregning?
    Ville være verdensklasse når man kan samle favoritter i appen

    • Hej Heidi

      Det skal du gøre, det er simpelthen så lækkert – jeg er vildt begejstret 🙂 Hytteosten smelter lidt, så du får bare den lækreste cremede konsistens 🙂

      Og hvor er det dejligt du er glad for både app, hjemmeside og bøger – og det er dejligt du skriver det:)
      Jeg er ved at få kalorie indhold implementeret på appen også, udviklerne er sat på sagen, og jeg glæder mig til jeg kan tilbyde det 🙂
      Jeg har på hjemmesiden kalorieindhold på de seneste 200 opskrifter, men er i gang med arbejde mig igennem dem alle, så der på et tidspunkt er kalorieindhold på alle opskrifterne 🙂

      Så hold øje med appen, jeg lover at det kommer på et tidspunkt 🙂

      Kh Dianna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)