Jes havde fundet den på Booking.com til 9.500 kr. for to nætter, hvilket faktisk er høj værdi for pengene.
Normalt ligger suiten nemlig op til 20.000 kr. pr. nat, så det kan virkelig betale sig at holde øje, hvis man vil have en vild hoteloplevelse til en god pris.
Ja, 9-10.000 kr. er mange penge – men det er også noget af det vildeste hotelophold, vi nogensinde har prøvet.
Suiten – herskabelig luksus
Da vi trådte ind i suiten, var der ingen tvivl.
Det var den smukkeste og mest herskabelige suite, vi nogensinde har boet i.
Loftet var ekstremt højt, rummene store og indretningen utrolig smagfuld.
Suiten indeholder blandt andet:
- 2 B&O fjernsyn
- B&O lydanlæg med Bluetooth
- Fuldt udstyret køkken
- Miele hårde hvidevarer
- Professionel kaffemaskine
- 2 køleskabe
Stuen var indrettet med smukke designmøbler, en hyggelig pejs (LED) og et stort spisebord til seks personer.
Derudover er der to franske balkoner med udsigt over Strandvejen og de smukke villaer, der leder ned mod vandet – nogle af Danmarks dyreste adresser.
Soveværelse og badeværelse
Soveværelset ligger i forbindelse med badeværelset og det ene af suitens to toiletter.
Badeværelset er helt åbent og utrolig flot indrettet med:
- stort badekar
- enorm brusekabine
- luksusprodukter fra Acqua di Parma
Derudover var der også:
- Dyson hårtørrer
- Dyson krøllejern
Det er de små detaljer, der gør forskellen – og her er der virkelig tænkt over alt.