Hvidløgssnurrer - Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella

Hvidløgssnurrer med mozzarella og persille

Hvidløgssnurrer med mozzarella og persille
Opskrift på lækre snurrer med hvidløg og mozzarella.
Denne opskrift giver 12-14 snurrer.
Hvidløgssnurrer - Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella

Lækre saftige snurrer med hvidløg og mozzarella, – et skønt alternativ til det klassiske hvidløgsflute.
Jeg er jo vild med snurrer, og prøver i tide og utide at finde på nye spændende variationer. Denne lækre sag med hvidløg, mozzarella og frisk persille er en skøn mulighed for et lækkert og anderledes madbrød med masser af smag. De er bløde og saftige og perfekt som tilbehør til supper, salater og grill.

Hvidløgssnurrer - Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella

Hvidløgssnurrer med mozzarella og persille

Opskrift på lækre snurrer med hvidløg og mozzarella.
Denne opskrift giver 12-14 snurrer.
Bedøm opskriften - Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

5 fra 7 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Tilbehør
Køkken: Dansk, Gourministeriet
Samlet tid: 3 timer 30 minutter
Ændre antal12 Personer

Video af opskriften

Ingredienser

Dej

  • 25 g

    gær

  • 2 dl

    lunken danskvand eller vand

  • 1

    æg

  • 50 g

    blødt smør

  • 400 g

    hvedemel

  • 1 spsk

    sukker

  • 1 tsk

    salt

  • Lidt olie

  • 1

    sammenpisket æg til pensling

Fyld

  • 80 g

    smør, stuetemperatur

  • 2 spsk

    olivenolie

  • 2 fed

    hvidløg, presset eller revet

  • 150 g

    revet mozzarella

  • 1 stor håndfuld

    persille, finthakket (ca. 1 dl)

  • Friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Opløs gæren i den lune vand/danskvand, - tilsæt æg og sukker og rør det let sammen.
  • Tilsæt saltet sammen med lidt hvedemel, og rør derefter melet i lidt ad gange, til alt melet er brugt og samlet i dejen.
  • Tilsæt smør i små klumper og ælt dejen godt igennem, gerne på maskine, til den slipper kanterne, - det tager ca. 5-8 min. ved middel hastighed.
  • Smør hænderne med lidt olie, tage dejen ud og spænd den let op ved at folde den ind under hinanden. Smør også hæve skålen med lidt olie, læg dejen tilbage heri, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i et par timer.
  • Bland i mellemtiden smørret med olie, hvidløg, persille og lidt friskkværnet peber, - lad det stå på køkkenbordet så det er blødt når det skal bruges.
  • Tag dejen ud, drys en smule mel på bordet, og træk forsigtigt dejen ud i en lille firkant. Rul dejen ud i et rektangel på ca. 50x40 cm.
  • Smør den ene halvdel af rektanglet med hvidløgssmør og drys med revet mozzarella, - det skal helt ud til kanterne, så alle snurrer får godt med fyld.
  • Fold dejen på midten, på den smalle led, så du ender op med et mere eller mindre kvadratisk stykke, - mas det let sammen, - og rul evt. kagerullen over et par gange for at mase osten let ind i dejen.
  • Skær dejen ud i 12-14 strimler på ca. 1 1/2 cm i bredden, - det gøres nemmest med en pizzaskærer.
  • Rul strimlerne en ad gangen, så den ligesom danner en krølle. Tag derefter strimlen op i hånden og sno den rundt om fingrene og put enden ind i midten. Tryk den godt ned så ikke snurren åbner sig under bagning.
  • Placer snurrerne på en bageplade, beklædt med bagepapir, med enderne nedad. Lad dem efterhæve i ca. 30 min. med et klæde over.
  • Pensl snurrerne med sammenpisket æg og bage dem i en forvarmet ovn ved 200 grader, almindelig oven, i ca. 12-14 min. Jeg bager altid én plade ad gangen i almindelig ovn, - du kan også bage 2 plader ad gangen ved varmluft 180 grader.
  • Lad dem køle af på en rist inden de pakkes i en lufttæt beholder eller pose.
Hvidløgssnurrer - Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella
Hvidløgssnurrer – Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella
Hvidløgssnurrer - Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella
Hvidløgssnurrer – Opskrift på snurrer med hvidløg og mozzarella

Kommentarer

  1. Kan hvidløgssnurre fryses? Og kan man fryse dem inden de bages?

    • Hej Anja
      De kan sagtens fryses efter tilberedning:) De er lækre bløde efter optøning og du kan også sagtens lune dem i 5 min. ved 200 grader (optøede).
      Har dog ikke prøvet at fryse den bagte dej, så det tør jeg ikke svare på:)

      De bedste hilsner
      Dianna

  2. Anonym

    5 stars
    Virkelig lækre

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)