Havregrynsboller med squash - Opskrift på boller med havregryn

Havregrynsboller med squash

Havregrynsboller med squash
Opskrift på nemme, saftige og bløde havregrynsboller med squash.
De her havregrynsboller holder sig friske og lækre i 4-5 dage, hvis de opbevares i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.
Havregrynsboller med squash - Opskrift på boller med havregryn

Lækre saftige havregrynsboller med squash, – bløde, svampede og mættende.
De her havregrynsboller mætter så dejligt, de er virkelig nemme at bage, – og så holder de sig friske og bløde i flere dage. Havregryn og squash går perfekt sammen, og de kapsler nærmest fugten inde i bollerne, – så du får et saftigt resultat, – og selv på 3. og 4. dagen er de lækre bløde og friske indeni.
Havregrynsboller kan sagtens fryses, og du kan også sagtens lune dem hvis du foretrækker det. En tur i brødristeren, eller 5 minutter i ovnen ved et par hundrede grader.

Havregrynsboller med squash - Opskrift på boller med havregryn

Havregrynsboller med squash

Opskrift på nemme, saftige og bløde havregrynsboller med squash.
De her havregrynsboller holder sig friske og lækre i 4-5 dage, hvis de opbevares i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.72 fra 35 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød
Køkken: Dansk
Keyword: Boller, Brød, Madpakke, Morgenbrød, Nem mad, sandwich, Sundt, Weekend
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Ændre antal12 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl lunken vand eller danskvand
  • 475 g hvedemel – måske en smule mere
  • 200 g havregryn
  • 250 g squash, fintrevet (jeg undlader midten af squashen)
  • 50 g smør, stuetemperatur
  • 1 æg
  • 1 spsk sukker eller honning
  • 1 1/2 tsk salt
  • Mælk eller sammenpisket æg til pensling
  • Havregryn til toppen
  • Evt. lidt olie til hænderne

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter æg, squash, havregryn og sukker/honning.
    *River du kernerne med i squashen, vil jeg anbefale at klemme en smule væde ud af den.
  • Bland hvedemel og salt og tilsæt det lidt ad gangen. Rør dejen, meget gerne på maskine, – til alt melet er æltet godt ind i dejen.
  • Tilsæt smørret i mindre tern, og rør dejen ved god høj hastighed til den slipper skålen.
    *Synes du dejen virker meget fugtig, kan du tilsætte en smule mere mel (1-2 spsk), – det kan have noget at gøre med squashen. MEN dejen skal gerne være til den fugtige side, – på den måde får du nogle bløde og saftige boller der holder sig friske meget længere.
  • Smør hænderne med lidt olivenolie, og tag dejen op og form den til en kugle. Smør ligeledes hæveskålen med lidt olie og læg dejen tilbage heri.
    *Olien gør at dejen er meget nemmere at arbejde med.
    Drys lidt mel på toppen, beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
  • Del dejen i 18 lige store stykker, ca. 75 g/stk, og form dem til boller. Spænd gerne dejen lidt op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde.
    Hvis dejen klistrer, kan du smøre hænderne med lidt olie, – prøv så vidt muligt ikke at bruge mere mel.
    *Du kan også vælge blot at tage dejen op med en ske og sætte dem på bagepapiret, – de behøver ikke blive trillet til boller. Husk at bruge en våd ske, så dejen slipper.
  • Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir, læg et klæde over og lad dem stå i ca. 30 minutter.
  • Pensl bollerne med mælk eller sammenpisket æg og drys med havregryn på toppen.
  • Bag bollerne i midten af en forvarmet ovn, ved 225 grader, almindelig ovn, – i ca. 10-12 minutter.
    Hvis du har dampprogram i din ovn kan det med fordel bruges, og ellers kan du sætte en skål med vand i bunden af ovnen.
    *Jeg bager dem ad 2 omgange da jeg foretrækker at bruge almindelig ovn, – du kan også sætte bollerne helt tæt, så de "vokser sammen", eller bage dem på varmluft ved ca. 210 grader.
  • Lad bollerne køle af inden de pakkes i tæt lukkede poser.
Havregrynsboller med squash - Opskrift på boller med havregryn
Havregrynsboller med squash – Opskrift på boller med havregryn

Kommentarer

  1. Sophie

    Kan man bruge fuldkornsmel? Eller en mere grov “sund” mel – istedet for hvedemel?

    • Hej Sophie
      Der er nødt til at være hvedemel i bollerne, da det er den mel der har den bedste bageevne.
      Hvis du skifter hvedemel ud med f.eks. grahamsmel vil bollerne blive tunge og kompakte.
      Derfor skal der altid være et mix mellem hvede og så en grovere meltype, – her har jeg sp brugt havregryn i stedetfor.
      Bollerne er virkelig mættende, og de er så friske og lækre, endda stadig her på 5. dagen 🙂

      Rigtig dejlig dag 🙂

      Dbh Dianna

  2. Anne Sophie

    Opskriften minder meget om dine hørfrø boller med squash (som virkelig er geniale), mon man kan reducere mængden af havregryn i dejen og i stedet tilføje 100g hørfrø?

    • Hej Anne Sophie

      Det er nemlig rigtigt, – jeg har prøvet at udvikle videre på den opskrift (da det er en af mine favoritter), og gøre bollerne mere mættende med havregryn og med ekstra grønt i, og de er blevet vildt gode 🙂
      Du kan sagtens skifte 100 g havregryn ud med 100 g hørfrø. Det du skal være opmærksom på er, at havregryn suger væde, – og det gør hørfrø naturligvis også, men de danner også samtidig en sådan lidt “slimet overflade” hvis man kan side det sådan, og det vil automatisk også give mere fugt til dejen. Så måske du får behov for at tilsætte lidt ekstra mel eller havregryn. Tænker ikke det er mere end et par spiseskefulde max, men blot så du er opmærksom på det 🙂
      Nu ved du jo hvilken konsistens dejen skal have, så hvis du blot går efter det, – så skal de nok blive sindsygt gode 🙂
      Alternativt kan du tilsætte den ekstra smule mel hvis du lige tager dejen ud, og ælter på køkkenbordet inden du former den til en kugle og lægger den til hævning, – så har man god føling med konsistensen 🙂

      Rigtig god fornøjelse 🙂

      Kh Dianna

  3. Daliborka Rajovic

    Hej. Nu har jeg lavet dinne lækre boller to gange. Og de klistrer hver gang til bagepapiret? Og her til morgen strøg jeg hvede mel på papiret – samme resultat. Jeg har aldrig oplevet det før. Hvad mon det skyldes?

    • Hej Daliborka

      Kan det være bagepapiret, – eller sker det ikke med andre opskrifter? 🙂
      For jeg har også prøvet det nogle gange, dog ikke med denne opskrift, – men hvis bollerne lige får lov at køle af til de blot er lune, så kan de nemt vippes af papiret Jeg mistænker det kan være bagepapiret:)

      Alternativt kan du prøve at bruge en smule sprayfedt på bagepapiret:)

      Kh Dianna

  4. Lone Holm

    Hej
    Hvis jeg nu vil langtidshæve bollerne, hvor meget gær vil du så anbefale at bruge, hvis de da kan anbefales at langtidshæve?
    VH Lone

    • Hej Lone

      Det kan du sagtens gøre:)
      Så vil jeg anbefale at bruge 10-12 g gær:)
      Husk at sørge for at der er godt med plads i hævebøtten, – og lad den gerne stå ved stuetemperatur en lille halv time inden køl hvis du har tid til det, så aktiveres gæren bedre:)

      Kh Dianna

  5. Camilla

    5 stars
    Nemme og virkelig gode!

  6. Hmmm syntes ikke min dej er fugtigt, nærmer mere tung. Og jeg har ikke brugt alt mel

    • Hej Susanne

      Hmmm, jeg tænker der kan være 2 årsager 🙂
      Den første er , at der simpelthen er målt forkert i ingredienserne, – kan det være det?
      Det andet er, at hvis melet ikke tilsættes ad flere omgange, men røres i på en gang, så kan dejen godt blive “tung og hård” som du beskriver.

      Jeg har bagt dem virkelig mange gange, og har ikke selv oplevet det, – så tænker næsten det må være én asfalt ovenstående forklaringer 🙂

      Kh Dianna

  7. Anonym

    5 stars
    Smager lækkert

  8. 1 star
    Jeg brugte alt melet, og mine boller blev flade. Vil ikke bruge opskriften igen

    • Hej Eva

      Sikke da en skam, det er jeg ked af at høre.
      Mon gæren er målt korrekt op?:)
      Har bagt dem virkelig mange gange, og har aldrig oplevet problemer:)

      Kh Dianna

  9. Gitte Bentzen

    Mine står og hæver før de skal i ovnen. Kunne du løfte sløret for om du bruger fin – eller grovvalset havregryn? Som drys synes jeg det ser ud som grov 🙂 Og så forstår jeg overhovedet ikke hvordan der skulle blive i omegnen af 18 boller a ca 75 g – det er en ret stor bolle. Jeg har fået 13 stk a ca godt 60 g. Dejen fik mere vand, da jeg vred squashen godt, men lækker at arbejde med, fint fugtig og hævet flot. Håber du vil komme med input På forhånd tak

    • Hej Gitte

      Jeg bruger finvalsede, – det er også finvalsede på toppen 🙂

      Jo den er altså godt nok, 18 stk af 75 g/stk – personligt kan jeg godt lide den størrelse:)
      Du vil også se, hvis du lægger målene på ingredienserne sammen, at det passer med ca. 1350 g “dej” i alt 🙂

      Kh Dianna

4.72 from 35 votes (32 ratings without comment)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)