Gulerodsboller med havregryn - Opskrift på havregrynsboller

Gulerodsboller med havregryn

Gulerodsboller med havregryn
Opskrift på de lækreste havregrynsboller med gulerod.
De her gulerodsboller med havregryn holder sig friske og lækre i 4-5 dage, hvis de opbevares i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.
Gulerodsboller med havregryn - Opskrift på havregrynsboller

Opskrift på lækre saftige gulerodsboller med havregryn, – super nemme at bage, bløde og saftige.
Havregrynsboller med gulerødder, – det at tilsætte en grøntsag til sit bagværk giver et brød der holder sig frisk, blødt og lækkert i flere dage.
Og der er de her gulerodsboller med havregryn altså ingen undtagelse, – lad dem køle af, og pak dem derefter tæt i en pose og lad dem ligge ved stuetemperatur, de holder sig bløde og friske i 4-5 dage.
Gærdej skal generelt ikke opbevares på køl, – brødet bliver hurtigt hårdt og kedeligt.
Nybagte gulerodsboller smager skønt til både morgenmad, frokost eller mellemmåltid. Bollerne er friske og lækre kolde, men du kan også lune gulerodsbollerne i mikroovnen, eller give dem en hurtig tur i ovnen.

Gulerodsboller med havregryn - Opskrift på havregrynsboller

Gulerodsboller med havregryn

Opskrift på de lækreste havregrynsboller med gulerod.
De her gulerodsboller med havregryn holder sig friske og lækre i 4-5 dage, hvis de opbevares i en tæt lukket pose ved stuetemperatur.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

4.70 fra 13 stemmer
Udskriv Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød
Køkken: Dansk
Keyword: Boller med gulerødder, Gulerodsboller, Havregrynsboller, Hjemmebagte boller
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Ændre antal12 personer

Video af opskriften

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 3 dl lunken vand eller danskvand
  • 250 g gulerødder, groftrevet
  • 475 g hvedemel – måske en smule mere
  • 200 g havregryn
  • 1 æg
  • 50 g smør, stuetemperatur
  • 1 spsk sukker eller honning
  • 1 1/2 tsk salt
  • Mælk eller sammenpisket æg til pensling
  • Havregryn til toppen
  • Evt. en smule olie til hænderne

Sådan gør du

  • Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter æg og gulerødder.
  • Bland de tørre ingredienser, og tilsæt det lidt ad gangen. Rør dejen, – gerne på maskine, – til alt melet er æltet godt ind i dejen.
  • Tilsæt smørret i mindre tern, og rør dejen ved god høj hastighed til den slipper skålen.
    *Dejen skal gerne være til den fugtige side, – på den måde får du nogle bløde og saftige boller der holder sig friske meget længere.
  • Smør hænderne med lidt olivenolie, eller vand, – tag dejen op og form den til en kugle. Smør ligeledes hæveskålen med lidt olie og læg dejen tilbage heri.
    *Olien gør at den fugtige dej er meget nemmere at arbejde med.
  • Beklæd skålen med film og et klæde, og lad den hæve et lunt sted i ca. 1 1/2 time.
  • Del dejen i 18 lige store stykker, ca. 75 g/stk, og form dem til boller. Spænd gerne dejen lidt op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde.
    *Hvis dejen klistrer kan du smøre hænderne med lidt olie, – prøv så vidt muligt ikke at bruge mere mel.
    *Du kan også vælge blot at tage dejen op med en ske og sætte dem på bagepapiret, – de behøver ikke blive trillet til boller. Husk at bruge en våd ske, så dejen slipper.
  • Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir, læg et klæde over og lad dem stå i ca. 30 minutter.
  • Pensl bollerne med mælk eller sammenpisket æg og drys med havregryn på toppen.
  • Bag bollerne i midten af en forvarmet ovn, ved 225 grader, almindelig ovn, – i ca. 10-12 minutter.
    Hvis du har dampprogram i din ovn kan det med fordel bruges, og ellers kan du sætte en skål med vand i bunden af ovnen.
    *Jeg bager dem ad 2 omgange da jeg foretrækker at bruge almindelig ovn, – du kan også sætte bollerne helt tæt så de "vokser sammen", eller bage dem på varmluft ved ca. 210 grader.
  • Lad bollerne køle af inde de pakkes i en tæt lukkede poser.

Kommentarer

  1. Anonym

    Kan de også laves som koldhævede boller?

  2. Lisbeth Poulsen

    Fantastiske boller
    Velegnet til frysning og smager godt uden de behøver at varmes op efter frysning

  3. Nanna Rasmussen

    Super lækker opskrift, spiste halvdelen af bollerne som de er, jeg vil dog i fremtiden tilsætte solsikkekerner for at få lidt “bid” i dem 🙂

  4. Jolanda

    Virkelig gode og saftige boller. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt dem.

  5. Lise Sand

    5 stars
    Super lækre boller Tak for endnu en fantastisk opskrift Jeg er fan af dig

Skriv et svar til Dianna Cancel

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)