Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø – Saftige og sunde

Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø

Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø
Opskrift på bløde og saftige grovboller med gulerod, spinat og hørfrø.
Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø – Saftige og sunde

Disse grove gulerodsboller med spinat og hørfrø er både saftige, bløde og fyldt med gode fibre og grøntsager. Perfekte til morgenbordet, madpakken eller som en sund snack i løbet af dagen.
De er lavet efter samme nemme princip som mine squashbollerne med spinat og hørfrø, hvor grøntsagerne holder bollerne fugtige og bløde i flere dage. Hørfrøene giver et ekstra boost af kostfibre, så de mætter godt – uden at blive tunge.
Spis dem som de er, eller nyd dem med smør, ost, pålæg eller en hjemmelavet spread. De kan også fryses, så du altid har en hurtig og sund bolle klar.

Tips til opskriften

Kan fryses – Opvarm dem evt. i ovnen ved 180°C i 5-7 min for en friskbagt følelse.
Gulerod kan erstattes med squash – brug det du har liggende.
Hørfrø kan skiftes ud med solsikkekerner eller græskarkerner for variation.

Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø – Saftige og sunde

Grove gulerodsboller med spinat og hørfrø

Opskrift på bløde og saftige grovboller med gulerod, spinat og hørfrø.
Bedøm opskriften – Jeg håber den smagte dejligt?

Klik & bedøm på stjernerne nedenfor

Ingen bedømmelser
Print Pin Bedøm opskriften 🙂
Ret: Brød, Morgenmad
Køkken: Dansk
Nøgleord: Brød, Grove boller, Hjemmebagte boller, Spinatboller
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Ændre antal18 stk

Video af opskriften

Ingredienser

  • 3 dl lunken vand
  • 100 g spinat
  • 25 g gær
  • 1 spsk honning
  • 1 æg
  • 100 g hørfrø
  • 200 g gulerødder, groftrevet
  • 450 g hvedemel
  • 200 g fuldkornshvedemel
  • 1 1/2 tsk salt
  • 50 g smør, stuetemperatur
  • Mælk til pensling

Instructions

  • Blend spinaten sammen med vandet, hæld det i røreskålen og opløs gæren heri.
  • Tilsæt honning, æg, hørfrø og revet gulerod. Kram gerne en smule af væden ud af gulerødderne inden, så ikke dejen bliver for våd.
  • Bland hvedemel, fuldkorsnhvede og salt, og tilsæt det lidt ad gangen. Rør dejen, på maskine, til alt melet er æltet godt ind i dejen – tilsæt lidt ad gangen.
  • Tilsæt smørret i tern, og ælt dejen godt igennem, til den slipper kanterne. Det tager 5-8 minutter alt efter styrke på maskinen.
  • Smør hænderne med lidt olie, form dejen til en kugle, og læg den tilbage i skålen. Dæk med film og et klæde, og lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1 1/2 time.
  • Slå luften ud af dejen, del den i 18 lige store stykker, ca. 80 g/stk, og form dem til boller. Spænd gerne dejen op ved at folde bunden ind over hinanden, og tril derefter bollerne runde. Hvis dejen klistrer kan du smøre hænderne med lidt olie, undlad så vidt muligt at bruge mere mel.
  • Lad bollerne efterhæve på en bageplade beklædt med bagepapir, læg et klæde over og lad dem stå i 30 minutter.
  • Pensl bollerne med mælk, og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader, almindelig varme, i ca. 12 minutter. 
  • Lad bollerne køle af inde de pakkes i tætlukket poser.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bedøm opskriften - jeg håber den smagte godt :)