
Lækker tung brownie a la konfekt kage, – smagt til med espresso, knasende hasselnødder og toppet med et tykt lag chokolade ganache.
Denne her chokolade bombe smager ualmindelig godt, – og jeg kan lige så godt sige med det samme, at man ikke går til fadet to gange. Men det er nu heller ikke meningen 😉
Den er virkelig nem at bage, og så smager den bare vanvittig godt.
Kagen skal opbevares på køl, – og tages ud små 15 minutter før den skal serveres.

Espresso brownie med hasselnød og chokolade ganache – Konfektkage
Klik & bedøm på stjernerne nedenfor
Ingredienser
Espresso brownie
- 300 g mørk chokolade – 70%
- 150 g smør
- 4 æg
- 250 g sukker
- 60 g hvedemel
- 1/2 dl kakaopulver
- 2-2 1/2 tsk espresso pulver
- 1 tsk vaniljesukker
- 1/2 tsk salt
- 80 g hasselnødder, grofthakket
Chokolade ganache
- 100 g mørk chokolade
- 100 g lys chokolade
- 1 dl piskefløde
- 25 g smør
- 2 spsk glukosesirup
Sådan gør du
Espresso brownie
- Smelt smørret ved svag varme, sluk for blusset og rør 200 gram chokoladen ud heri. Hak de sidste 100 gram groft, – det skal vendes i dejen inden den skal i ovnen.
- Pisk æg og sukker til en luftig masse.
- Sigt mel, espresso pulver, vanilje, salt og kakao i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
- Vend smør/chokolade blandingen i af et par omgange, og vend til sidst hakkede nødder og hakket chokolade i dejen.
- Hæld dejen i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag kagen i en forvarmet ovn i ca. 20-24 min. ved. 175 grader, almindelig ovn.
- Lad kagen køle af ved stuetemperatur inden den toppes med ganache.
Chokolade ganache
- Hak chokoladen groft og hæld den i en skål.
- Varm fløde, smør og glukosesirup op i en kasserollen, rør undervejs. Varm det til der kommer små bobler i siderne.
- Hæld fløde blandingen over chokoladen, og rør til du har en glat og blank ganache, det tager gerne nogle minutter.Oplever du at noget at chokoladen ikke er smeltet, kan du varme skålen hurtigt over et vandbad.
- Hæld chokolade ganachen over den afkølede kage, – og glat det ud med bagsiden af en ske.
- Lad kagen sætte sig på køl, og tag den ud ca. 15 minutter før den skal serveres.


