Hvad vi gjorde, hvordan blev vi behandlet og hvorfor er det vigtigt at reagere hurtigt.
Det her er altså ikke læsning for sarte sjæle, men vores helt ærlige oplevelse, da vi blev syge at madforgiftning i Thailand.
Så hvis du står midt i en ferie i Thailand – eller skal afsted – og frygter madforgiftning eller turistmave, så håber jeg, den kan give dig ro i maven (ironisk nok) og gøre dig tryg, hvis uheldet er ude.
Vi oplevede desværre, at næsten hele familien blev ramt. Undtagen vores mindste.
Og det kom ikke bare snigende – det kom meget pludseligt, hårdt og kontant.
Klinikken blev anbefalet af hotellet og viste sig at være virkelig professionel og rar.
Mens Jes blev kørt derhen, tog jeg mig af pigerne – og vi var ærligt talt ret rystede. Han plejer aldrig at være syg, og han plejer slet ikke selv at foreslå lægehjælp.
Allerede ved de første målinger stod det klart, at det var godt, han var kommet hurtigt afsted. Han havde meget lavt blodsukker, lavt elektrolytniveau, meget højt blodtryk, høj puls og ekstremt højt bakterietal.
Og så rullede det videre, for imens Jes var på klinikken, begyndte vores mellemste datter Alberte at kaste op og fik det virkelig dårligt. Alberte kastede op i små 12 timer, og derefter stilnede det af. 1 1/2 døgn senere fik hun dog slemme mavesmerter – og så var det afsted med hende også.
Imens Alberte var til behandling, ramte det så mig. Feber, mavekramper, meget høj puls og virkelig dårlig mave – kunne intet foretage mig andet end at være på badeværelset.
På det tidspunkt var vi tre ud af fire, der var ramt – og vi endte alle med præcis samme behandling og forløb.
Vi ringede altid først for at sikre os, at der var tid.
Ved ankomst:
• man bliver taget imod af en sygeplejerske
• man udfylder kontaktoplysninger
• pasoplysninger (så husk passet)
• spørgsmål om medicin og allergier
Her får man også oplyst, at selve undersøgelsen koster 1.500 baht, men hvis der er behov for yderligere undersøgelser (hvilket der var hos os), bliver det dyrere. Beløbene præsenterer de hele tiden for en hvis der er behov for yderligere behandling.
Selve undersøgelsen bestod af:
• en række spørgsmål: feber, opkast, diarré, blod i afføringen, hvad man har spist osv.
• måling af puls, blodtryk og temperatur
Hos os var værdierne absolut ikke, som de skulle være.
Vi fik alle 3 taget blodprøver og og Jes og jeg lagt drop med væske, mavesyre neutraliserende, kvalmestillende og antibiotika.
Alberte havde let forhøjet bakterietal, men ikke alarmerende. Men høj puls, let væskemangel og lignende.
Både Jes og jeg havde meget høje bakterietal, væskemangel, lavt elektrolyt niveau og andre værdier der slog ud.
Jes’ blodsukker var også faldet rigtig meget, så han fik også sukkervand i drop og sukkervand at drikke.
Vi så mange andre patienter, som fik præcis samme “pakke” – og både på hospitalet/klinikken og på apoteket sagde de at de aldrig før havde oplevet så eksplosivt et udbrud af madforgiftning. Det sagde de i øvrigt både på Koh Yao Yai og på et spontan på Koh Lanta vi besøgte.
Efterfølgende skulle vi alle 3 behandles videres hjemmefra, Alberte i 3 dage og Jes og jeg i 5 dage med antibiotika, omeprazol, kvalmepiller og elektrolytter.
Pris
• Jes og jeg: Ca. 10.000 DKK hver
• Alberte: ca. 3.000 DKK
Det er mange penge man lige skal betale på en gang – men vi er ekstremt glade for, at vi tog afsted med det samme, og heldigvis er det noget rejseforsikringen dækker. HUSK at få dokumentation, faktura mv. fra lægen. Vi talte også med Tryg / Falck, som har mulighed for at stille en garanti, så man kan behandles.
Selvom behandlingen virkede hurtigt, tog det os alle 2–3 dage, før vi var sådan “ok-friske”.
Desværre blev vi ramt forskudt, så der i alt gik omkring 7 dage, hvor vi skiftevis var lagt ned.
Appetitten var væk i flere dage, og man er desværre ret bundet til sit værelse, når maven driller på den måde
Vi blev behandlet på Clinic Andaman, som er en stor lægeklinik-kæde i Thailand.
Vi så afdelinger alle de steder, vi rejste, og de er vant til turister og rejseforsikringer.
Hvis man ikke har penge på kortet eller kontanter:
• kan forsikringsselskabet stille en betalingsgaranti
Vigtigt: Kontakt dit forsikringsselskab så hurtigt som muligt, og husk at gemme alle papirer og kvitteringer fra lægen.
Kom afsted til lægen hurtigst muligt hvis du kan mærke det ikke bare er lidt “turist mave”.
Man kommer meget hurtigere i bedring, og hurtigere på benene igen.
Jes fik desværre dårlig mave igen senere på ferien, men der var vi i “træning” og vidste præcis, hvad vi skulle gøre. Der kunne Jes også mærke at det ikke var alvorligt som første gang, men en helt almindelig “turistmave”, og her kan Imodium varmt anbefales. 3 piller, så var der styr på maven igen.
Jeg er jo på ingen måde læge.
Det her er kun vores oplevelse og det, der virkede for os. Derfor vil jeg også altid anbefale at søge læge, hvis du kan mærke der er noget helt galt. Hellere en gang for meget end en gang for lidt. Du kender dig selv bedst og ved hvad din krop prøver at fortælle dig.
Til næste ferie pakker vi helt sikkert igen:
• Imodium
• Panodil
• Mælkesyrebakterier (starter inden afgang)
Og ja… vi plejer faktisk også at tage en Underberg om dagen -selvom det nok ikke står i nogen lægebøger 😉
Det her var første ferie, hvor vi ikke gjorde det hver dag – og også første ferie, hvor vi blev så syge. Tilfældighed? Måske 😅 Men vi pakker flere Underberg til næste tur☺️
Mange søde følgere delte også gode råd – blandt andet kulpiller, som flere har haft god effekt af. De kunne bl.a. købes ved kassen i 7eleven – faktisk også her oplevede vi at de var udsolgt mange steder.
Dårlig mave på ferien er træls, ubehageligt og frustrerende – især når det rammer hele familien.
Men hjælpen i Thailand er hurtig, professionel og effektiv, og jo før man reagerer, jo hurtigere er man videre.
Jeg håber, dette skriv kan gøre dig lidt mere tryg, hvis uheldet er ude ❤️
#Thailand2026