Forleden dag lavede vi græskarrisotto, – simpelthen hvor vi kogte risene ind i juicen fra 2 hokkaido græskar. Efter at have juicet 2 græskar, var der selvfølgelig en masse pulp tilovers, – og det gik bl.a. til denne mega lækre og saftige græskarkage.
Oktober måned betyder også Halloween lige henne om hjørnet, så det er bare med at komme i køkkenet og bage en lækker Halloween kage til familien, – og tænk engang, den er fyldt med en lækker fiberrig grøntsag, helt uden børnene vil opdage det.
Græskarkage med appelsin
Opskrift på en helt fantastisk græskarkage med appelsin
Ingredienser
- Græskarkage
- 175 g smør, stuetemperatur
- 150 g rørsukker
- 50 g brun farin
- 350 g græskarpure / revet græskar (vi brugte pulp efter at have juicet vores græskar)
- 1 appelsin, skal og saft heraf
- 3 æg
- 180 g hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk kanel
- 1 tsk ingefærpulver
- 1/2 tsk kardemomme
- 1/4 tsk salt
- Glasur
- 15 g æggehvider, pasteuriserede
- 35 g flormelis
Fremgangsmåde
Græskarkage Pisk sukker, farin og smør sammen.
Tilsæt æggene og pisk godt igennem.
Bland alle de tørre ingredienser og rør disse i sammen med græskar, appelsin skal og saft.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden og smør siderne med smør/spray fedt.
Hæld kagedejen op i formen, og glat den evt. ud med en spiseske, dyppet i lidt vand.
Bage kagen i ca. 30 min ved. 175 grader, varmluft.
Vent med at åbne springformen til kagen er kølet af.
Glasur Pisk æggehvider og flormelis sammenn med en håndmikser, til massen er let og luftig.
Fyld på en sprøjtepose og dekorer kagen med et spindelvæv af glasur.