Græskarkage med appelsin og frosting - Halloweenkage
Opskrift på nem og lækker græskarkage med appelsin og frosting - perfekt til halloween.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Samlet tid 1 timetime
Servings 8personer
Ingredienser
Græskarkage
300ggræskar, - groftrevet
250ghvedemel
250gsukker
150gsmør
3æg
1appelsin, - saft og fintrevet skal heraf- ca. 1/2 dl saft
2tskbagepulver
2tskvaniljesukker
1 1/2tskkanel
1/2tskstødt kardemomme
1/2tskstødt ingefær
1/2tsksalt
Frosting
100gflødeost
75gsmør, stuetemperatur
140gflormelis
1tskvaniljesukker
Derudover
1appelsin - fintrevet skal til toppen
Evt. guldflager
Sådan gør du
Græskarkage
Smelt smørret i en kasserolle og sluk for blusset, – lad det køle af et øjeblik.
Pisk æg og sukker til en luftig masse og vend græskarret heri sammen med skallen af en appelsin.
Bland alle de tørre ingredienser, sigt dem i æggemassen, og vend dem med en spartel eller lignende.
Hæld smør og appelsinsaft i, og rør til du har en ensartet sammenhængende konsistens.
Beklæd en springform på ca. 24 cm. i diameter med bagepapir i bunden, og smør både bund og sider med lidt smør.
Hæld dejen heri, og bag kagen i midten af ovnen ved 180 grader, almindelig ovn, i ca. 35 min. Stik i midten af kagen med en kødnål eller lignende, og tjek at den er gennembagt, ellers giv den et par minutter længere.
Lad kagen køle af inden den tages ud af formen og toppes med frosting.
Frosting
Pisk smør og flormelis sammen til en cremet masse. Først vil det skille, som som om der ikke er nok smør i, – men pisk videre, det skal nok komme.
Vend flødeosten i smørcremen sammen vaniljesukker og rør det hele godt og hurtigt sammen.
Smør kagen med et godt lag frosting, - top med fintrevet appelsinskal og evt. guldflager. Opbevar kagen på køl til den skal serveres. Kagen smager klar bedst når den er frisklavet, – men den kan sagtens opbevares på køl. Tag den gerne ud 20-30 min. før den skal serveres.