Riv agurken groft og mas så meget væde ud som muligt. Læg agurken i en sigte, krydr med salt - ca. hvad der svarer til det du vil putte i dressingen, og vend det rundt med hænderne. Lad agurken trække i ca. 15 minutter, og vrid det derefter fri for overskydende væde - gerne igennem et klæde.
Bland imens ingredienserne til dressing, - rør yoghurten sammen med hvidløg, olivenolie og citronsaft. Rør derefter agurkerne i, og smag dressingen til friskkværnet peber og evt. mere salt hvis den mangler.
Gyros spyd med svinemørbrad
Skær mørbraden i lange, tynde skiver/strimler. Du kan også skære den i tern, men strimlerne giver flere flader hvor marinaden kan sætte sig - så spydene bliver lækre snaskede.
Bland kødet med krydderi, olie og græsk yoghurt, og vend det godt sammen, så alle flader er smurt ind i marinaden.Krydr også med salt og friskkværnet peber - men vær opmærksom på, om dit gyroskrydderi allerede er krydret med salt.
Fold derefter kødet på spyddene, - og tryk det ud, så ikke kødet sidder for tæt.Bruder du træspyd skal disse trække i vand i ca. 20 minutter, så du sikrer de ikke brænder under tilberedning.
Grill eller steg spyddene i en smule olie, til de er gyldne og gennemstegt.Spydene kan også tilberedes i airfryer i ca. 10-12 minutter ved 200 grader, – eller i ovn i ca. 10-12 minutter ved 215 grader.
Servering
Top gyrosspydene med masser af hakket persille, og server med fladbrød, tzatziki, salat og feta.