Hak grøntsagerne til salsaen, - ikke for fint og ikke for groft.
Bland det hele, undtagen peberroden, og krydr med en smule salt og friskkværnet peber.Sæt til side.
Burger
Del farsen i 4 lige store stykker, og form dem til hakkebøffer.Krydr med salt og peber.
Steg dem i en smule olie på en varm pande, eller smid dem en tur på grillen.Vi foretrækker dem rosa herhjemme, men steg dem som du foretrækker. Læg dem til side og lad dem trække et øjeblik.
Steg dine spejlæg på en pande smurt med en smule olie, - helst ved svag varme, så bliver de ikke brune i kanten.Men det er smag og behag, - så tilbered dem som du foretrækker.
Varm burgerbollerne og saml derefter dine burgers.
Smør underbollerne med mayonnaise eller pickles.
Top dem med et par skefulde "salsa" på hver, riv peberroden over og læg bøfferne på toppen.Bruger du mikrogrønt kan en lille håndfuld på hver varmt anbefales.
Slut af med spejlæg, en smule ekstra salsa og topbollerne som er smurt med mayonnaise.