Pizza med spicy kødboller, peber og løg
Opskrift på pizza med spicy kødboller, grøn peber og mozzarella.

Ingredienser
- 1 portion pizzadej - klik her
- 1 portion pizzasauce - klik her
- 250 g revet mozzarella
- 2 små løg, skåret i ringe
- 1 grøn peber, skåret i små tern
- Salt og peber
- Friske jalapenos, finthakket (uden kerner) til servering
Spicy kødboller
- 400 g hakket oksekød
- 1 lille løg, finthakket
- 1 frisk jalapenos, finthakket
- 1 fed hvidløg, revet eller presset
- 1/2-1 tsk chiliflager - juster efter styrke
- Salt og peber
Sådan gør du
- Bland ingredienserne til kødbollerne, krydr med salt og peber og stil til side.
- Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
- Smør bundene med pizzasauce, og fordel mozzarellaen herover.
- Rul farsen til små kødboller, og fordel dem på pizzaerne. Du kan også blot placere farsen i mindre klumper, - det er op til dig.
- Fordel løgringe og peberfrugt på bundene, og krydr med salt og peber.
- Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i forvarmet ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader.
- Inden servering toppes pizzaerne med frisk finthakket jalapenos.