Smelt smørret i en lille gryde og steg løg, hvidløg og salvie af i et par minutter.
Tilsæt fløde og revet muskatnød og lad fløden små simre i 5 minutters tid – den skal ikke koge, kun simre.Smag til med salt og friskkværnet peber.
Skræl kartfolerne og skær dem i skiver på 2-3 millimeter i tykkelsen.
Smør et ovnfast fad med en smule fedtstof. Fadet skal måle ca. 31x18 cm.
Fordel nu fyldet i 3-4 lag, og krydr. evt. med en smule salt og friskkværnet peber imellem hvert lag.Start med kartofler, hæld lidt af fløde blandingen over og drys med lidt vesterhavsost.
Fortsæt til alle kartofler er brugt, og hæld så det sidste flødeblanding over toppen, drys med resten af vesterhavsosten og evt. lidt mozzarella – frisk eller revet.Mas let på toppen med fingrene, så kartoflerne bliver mast let sammen.
Bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 175 grader, almindelig varme, i ca. 60-75 minutter. Når de har bagt i 30 minutters tid, går du i gang med oksemørbraden.Lad flødekartfolerne trække og sætte sig i ca. 15 minutter inden de skæres ud. Inden de tages ud af ovnen, kan du lige stikke i dem med en kødnål, så du sikre de er blevet møre.
Oksemørbrad og broccolini
Puds mørbraden af, og krydr med salt og friskkværnet peber.
Smelt smørret på en pande sammen med olivenolien, og læg stilke af friske urter og hvidløg ved. Lad det bruse godt op.
Brun oksemørbraden godt af af på alle sider, så den går en lækker stegeskorpe.
Læg oksemørbraden i et ovnfast fad og hæld fedt og urterne ved.
Stik et stegetermometer i oksemørbraden. Gør det på det tykkeste sted, og stik det i fra siden, så ikke du får et hul igennem halvdelen af kødet.
Sæt mørbraden ind ved siden af kartoflerne, og lad den tilberede til den rammer en kernetemperaturen på ca. 53 grader.Bruger du 2 bageplader, vil jeg anbefale at stille kartoflerne øverst. Du skal da også sætte ovnen på varmluft og ca. 165 grader.
Lad oksemørbraden hvile på et spækbræt i ca. 15 minutte.Mørbraden vil ved denne temperatur være flot rosa og virkelig saftig.Ønsker du den mere tilberedt kan du lade mørbraden tilberede til en kernetemperaturen er på ca. 56 grader, og lade den hvile i ca. 15 minutter.
Imens kartofler og mørbraden hviler damper du dine broccolini på en raden i en smule vand tilsat lidt salt.De skal være sprøde og med en godt bid, så giv dem ikke meget mere end 2-3 minutter.
Skær oksemørbraden ud og server den med flødekartofler, dampet broccolini og evt. rødvinsglace.