Puds mørbraden og skær den ud i bøffer på ca. 2 cm i tykkelsen.Bank stykkerne let flade.
Bland mel og paprika, og krydr med salt og peber.
Vend mørbradbøfferne i blandingen.
Smelt smør og en smule olie på en pande, og steg mørbradbøfferne ved middel varme, til de er gyldne på begge sider. Giv dem ca. 3 minutter på hver side, - de må gerne være svagt rosa indeni.Læg mørbradbøfferne til side på en tallerken.
På samme pande steges svampene ved god høj varme til de har smidt alt væden, og er blevet gyldne og lækre.Tilsæt evt. lidt olie hvis der er behov for det.
Tilsæt løg og hvidløg og steg med til løgene er klare, og tilsæt derefter hvidvin og dijonsennep. Krydr med salt og peber.Lad vinen koge ind i 3-4 minutter.
Hæld fløde og bouillonen ved, og lad saucen koge ind til den tykner let.Den skal ikke blive tyk, - blot blød og cremet i konsistensen.
Smag saucen til med salt og peber, og juster evt. farven men en smule kulør.
Læg mørbradbøfferne tilbage i saucen, - varm det hurtigt igennem og top med friskkværnet peber og finthakket persille.Server med en god kartoffelmos, kogte kartofler, rodfrugter, ris eller pasta.