Læg medisterpølsen i en gryde, og fyld den med vand til den er dækket. Tilsæt eddike, løg, peberkorn og laurbærblade amt en smule salt.
Bring grydens indhold i kog. Når det begynder at små boble, skrues ned for blusset, så det kun simrer/små bobler. Lad det stå sådan i 15 mibutter.Sluk for blusset, og lad medisterpølsen hvile i vandet i ca. 10 minutter.
Smelt imens smørret på en pande sammen med olien. Lad det bruse god op inden medisteren lægges på. Steg medisteren ved middel varme i ca. 8-10 minutter på hver side – pas på panden ikke er for varm, så pølsen springer.Prik evt. medisterpølsen med en kødnål, det kan afhjælpe at den springer. *Imens medisteren tilberedes kan du lave kålsalaten.
Læg medisteren til sidse på en tallerken, og lav pandesaucen.
Spidskålssalat med mormordressing
Pisk fløde, citron og sukker sammen i en skål med et piskeris til det tykner en smule. Pas på ikke at piske for meget - dressingen tykner meget hurtigt.
Smag til med salt og friskkværnet peber, og evt. mere sukker eller citron.
Snit spidskålen fint og skær æblerne i tern.
Hæld det i en skål sammen med nødderne, hæld dressingen over og vend det godt sammen.
Pandesauce
Lad fedt og rester fra panden blive på panden - men fjern evt. større klumper.
Hæld bouillon og fløden ved, og kog pandens indhold op.*Har du kogt kartofler, medister eller lignende, så kan du erstatte 1 dl bouillon med kogevandet herfra.
Rør et par spiseskefulde maizena sammen med en smule koldt vand, og juster konsistensen på saucen. Tilsæt lidt ad gangen under omrøring og varm saucen igennem.
Juster farven med kulør, og smag saucen til med salt, friskkværnet peber og evt. en smule ribsgele eller sukker.Mangler saucen syre, kan du smage til. med en smule rødvinseddike.
Server det stegte medister med kålsalat og pandesauce - og kogte kartofler.