Buddha bowl med falafler og grøntsager
Opskrift på lækker Falafel bowl med masser af friske grøntsager.

Ingredienser
- 8-10 falafler
- 80 g feldsalat
- 2 gulerødder
- 2 dl edamamebønner, optøede
- 10 cherrytomater
- 1 avocado
- 1/4 agurk
- 1/2 rødløg
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1/2 portion creme fraiche dressing eller anden dressing
- Evt. et drys sesam, salt og peber
Sådan gør du
- Lun falaflerne i 5-8 minutter ved 200 grader. De kan også sagtens spises kolde, men de smager bedst når de lige er lunet.
- Snit grøntsagerne, - skær agurken i skiver, halver tomaterne, snit løget i halve ringe, shave gulerødderne med en kartoffelskræller og skær avocadoen i skiver.
- Anret feldsalaten i bunden af 2 skåle og drys med bredbladet persille. Den kan entes hakkes eller lægges ved i små stilke.
- Top salaten med de forskellige grøntsager, de lune falafler og dryp med dressingen.
- Server straks, - og gerne med ekstra dressing ved siden af.