Kog kartoflerne, gerne med skræl, i en stor gryde med godt saltet vand i ca. 6 minutter. Lad dem derefter trække i kogevandet under låg i ca. 15 minutter - alt efter størrelse. Ved at tilberede kartoflerne på den måde får de en lækker fast konsistens, og du sikrer at kartoflerne ikke koger ud. Mærk med en kødnål om kartoflerne er møre inden vandet hældes fra.
Pil kartoflerne og skær dem derefter i mundrette bidder.
Rør creme fraiche, mayonnaise, skalotteløg, estragon, og hvidvinseddike godt sammen, og smag til med salt og friskkværnet peber.
Vend kartoflerne med dressingen, og sæt den på køl til den skal serveres.