Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag til med salt og peber.
Opbevar den på køl til den skal serveres.
Gambas al ajillo
Rens og pil rejerne, sørg for at fjerne tarmen både oppe og nede. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle.
Snit chilien, smag den og vurder ud fra styrken hvor meget du ønsker i blandingen.
Bland smør, olie, chili og hvidløg i en kasserolle, krydr med salt og peber, og lad det simre i 10-15 min. så blandingen tager god smag. Tilsæt til sidst persillen.
Fordel rejerne i et lille fad, overhæld dem med den varme olieblanding, og bag dem i en forvarmet ovn i 10 min. ved 200 grader, - almindelig ovn.
Burger
Varm burgerbollerne.
Smør underbollerne med dilddressing og top med en god håndfuld salat på hver.
Fordel rejerne mellem burgerne. Dryp også med noget af smør/olieblandingen, - sørg for at der kommer både hvidløg og chili med over rejerne, det giver en fantastisk smag.
Slut af med top bollen, som også smøres med dilddressing.