Opskrift på lækker cremet vegetarisk butter chicken, - fyldt med sød kartoffel og kikærter.
Ret Hovedret
Køkken Indisk
Samlet tid 40 minutterminutter
Servings 4personer
Ingredienser
500gsød kartoffel, skåret i mundrette bidder- hokkaido eller butternut squash kan også bruges
1dskikærter, skyllet og drænet for væde
1rød peberfrugt, skåret i tern
1løg, grofthakket
3fedhvidløg, finthakket
2cmingefær - fintrevet, ca. 1 spsk
1dshakkede tomater
3spsktomatkoncentrat
25gsmør
1/2spsksukker
2tskgaram masala
1tskkoriander, stødt
1tskspidskommen, stødt
1tskmild chilipulver
1tskgurkemeje
4dlpiskefløde eller madlavningsfløde
Salt og peber
Olie
Ris og fladbrød til servering
Sådan gør du
Varm en smule olie på en pande og steg kartoflerne godt af, - krydr med salt og peber.Hvis du vil spare på opvasken, kan du tage kartoflerne af når de er let brunede, lægge dem til side og lave saucen på samme pande. Blende saucen og efterfølgende "koge" kartoflerne møre i saucen. Jeg foretrækker dog at lade kartoflerne stå ved svag varme og bage dem godt møre på panden, - synes de får en skøn konsistens og dejlig smag.
I en anden dyb pande, eller gryde, smeltes smørret og en spsk olie, og løgene steges klare heri.
Tilsæt hvidløg, ingefær og krydderier og varm igennem et par minutter, - uden det bruner.
Tilsæt tomatkoncentrat og varm med et minuts tid, inden de hakkede tomater, fløde og sukker tilsættes.
Varm saucen hurtigt igennem og blend den helt glat, - enten med en stavblender eller ved at hælde den i en blender.
Hæld saucen tilbage i panden/gryden og varm den godt igennem i 5-8 min., - rør undervej.
Steg peberfugterne med kartoflerne et par minutter, og hæld det derefter ned i saucen sammen med kikærterne.
Lad det hele varme godt igennem i 10 min. Er kartoflerne ikke møre, - giver du den blot lidt længere. Det kommer an på størrelse, og om de kun er stegt af eller har tilberedt på den anden pande mens saucen blev lavet.
Smag saucen til med salt og peber, og server med kogte ris og friskbagte fladbrød eller naanbrød.Drys evt. med en god håndfuld persille.