Tortilla pizza med chorizo og salat
Opskrift på de lækreste tortilla pizzaer med chorizo, løg og frisk salat.Beregn 2 små eller 1 stor pr person, - og server gerne med ekstra salat ved siden af.

Ingredienser
- 8 små tortillas - eller 4 store
- 1 1/2 dl pizzasauce - prøv denne opskrift
- 100 g chorizo, helst én i tynde skiver
- 200 g revet mozzarella - måske lidt mere hvis du bruger store tortillas
- 1 løg, skuret i ringe
- 4 håndfulde blandet salat
- Evt. chili og dressing
Sådan gør du
- Smør tortillaerne med pizzasauce, - drys med ost og top med chorizo og løg.
- Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader almindelig ovn, eller 180 grader varmluft, i ca. 10-12 minutter. Bager du 2 bageplader ad gangen, skal du naturligvis bruge varmluft, - og jeg vil ligeledes anbefale at bytte rundt på bagepladerne når pizzaerne er bagt lidt over halvvejs.Tortilla pizzaerne skal være gyldne og sprøde i kanten.
- Lad dem hvile et øjeblik på en rist når de kommer ud, og top dem derefter med lidt blandet salat og evt. chilisauce og dressing.