Sommergryde - Braiseret nakkefilet med sommergrønt og flødesauce
Opskrift på den lækreste braiserede nakkefilet serveret med sommergrønt.
Ret Hovedret
Køkken Dansk
Samlet tid 5 timertimer
Servings 6personer
Ingredienser
Braiseret nakkefilet
1nakkefilet på ca. 1,4 kg
40gsmør
2spskhvedemel
1litergrøntsags bouillon
1 1/2dlhvidvin - kan undlades
Blandet grønt, - et par gulerødder, forårsløg toppe, bunden af asparges og lignende
Salt og peber
Saucen
8dlfond fra stegen
2 1/2dlpiskefløde
Salt og peber
evt. majsstivelse
Tilbehør
800gsmå kartofler
4gulerødder
1bdtfriske grønne asparges
300gærter fra frost
Sådan gør du
Braiseret nakkefilet
Smelt smørret i en stor gryde, krydr nakkefileten med salt og peber, og brun den godt af på alle sider. Tag stegen op og læg den til side.
Tilsæt et par gode håndfulde blandede grøntsager skåret i store skiver, - de skal give smag til bouillonen. Brug også gerne persille stilke, løvstilke eller lignende.
Drys melet over, og tilsæt derefter hvidvin og bouillon.
Læg stegen tilbage i gryden, læg låg på, og lad stegen simre ved svag varme i ca. 4 timer. Vend den en enkelt gang undervejs, - – stegen skal kun være dækket af væde til ca. midten af stegen.
Tag stegen op og læg den til side, - dæk den til med folie.
Sigt fonden gennem en finmasket sigte, - og hæld den tilbage i gryden.Lad den koge kog igennem i ca. 10 minutter så den reducerer en smule.
Tilsæt fløden og kog nu saucen godt op, - rør jævnligt.
Smag saucen til med salt og peber, og tilsæt evt. en smule majsstivelse hvis saucen ønskes tykkere.
Tilbehør
Skræl gulerødderne, knæk de grønne asparges hvor de naturligt knækker og skær begge dele i mundrette bidder.
Rens kartoflerne fri for urenheder. Jeg foretrækker at lade skrællen blive på, – og spiser dem også gerne med skræl. Du kan også pille dem efter kogning eller skrælle dem inden, – det er op til dig.
Bring kartoflerne i kog i en gryde med rigeligt godt saltet kold vand evt. tilsat peberkorn og løvstikke, persille eller lignende, – og lad dem koge ved middelvarme i ca. 5 min. under låg.*Er gulerødderne tykke skal de koge med, - ellers skal de blot trække i vandet bagefter.Ved at tilberede dine kartofler på denne måde får du en lækker fast kartoffel der ikke koger ud. Tiden kommer naturligvis an på størrelsen af kartoflerne, – så mærke efter med en kødnål når de har trukket i 10 min. Skulle de stadig være meget hårde kan du blot tænde blusset et par minutter igen, – man lærer hurtigt at vurdere kogetiden når man har gjort det nogle gange. Mangler de kun en smule tilberedning lader du dem trække videre i vandet under låg.
Sluk for blusset og tilsæt gulerødderne, og lad kartofler og gulerødder trække færdigt i vandet, under låg, i ca 15 min.
Tilsæt de grønne asparges i de sidste 3 minutters tid, - de skal have masser af bid.
Overhæld samtidig ærterne med kogende vand og en smule salt, og lad dem stå til de er lune og optøede.
Servering
Server stegen med de tilberedte grøntsager og saucen, - hvordan du gør er helt op til dig.Du kan lægge stegen tilbage i gryden, eller i et fad, hælde saucen ved og lægge grøntsagerne ned i saucen.Eller du kan servere stegen på et fad, og hælde grøntsager og sauce i hver sin skål.