Hæld alle ingredienserne i en skål, og pisk det godt sammen med en håndmixer til cremen tykner og får en lækker og luftig konsistens.
Smag til med salt og friskkværnet peber, og evt. mere peberrod. *Brug et frisk stykke peberrod som du selv river, det giver den bedste peberrodscreme.
Fyld gerne cremen på en sprøjtepose og opbevar den på køl til hapserne skal samles – cremen holder fint i 2-3 dage på køl.
Vaffel rösti med carpaccio og peberrodscreme
Læg de optøede rösti kartofler i et varmt vaffeljern, og mas dem flade. Bag dem til de er gyldne og sprøde.Fortsæt til alle kartofler er færdige, og læg dem løbende til side på en bageris, så de forbliver sprøde. Lad dem køle af, så cremen ikke smelter.
Smør lidt peberrodscreme på bunden af hver rösti, og læg en smule frisk brøndkarse ovenpå.
Fold derefter en skive carpaccio og placer den på toppen, og sprøjt derefter toppe af peberrodscreme ovenpå carpaccioen.
Slut af med lidt ekstra brøndkarse og krydr med salt og friskkværnet peber.