Riv agurken groft og mas så meget væde ud som muligt. Læg agurken i en sigte, krydr med en smule salt, - hvad der ca. svarer til den mængde du vil putte i dressingen, og vend det rundt med hænderne. Lad agurken ligge og dræne for væde i ca. 15 min., mas gerne væden ud af agurkerne undervejs af flere omgange.
Bland i mellemtiden ingredienserne til dressing, – rør yoghurten sammen med smuldret feta, hvidløg, olivenolie og citronsaft. Vend derefter agurkerne i og smag dressingen til med peber og evt. mere salt hvis den mangler. Lad den trække på køl til den skal serveres, - gerne en times tid.
Marineret grønt
Bland ingredienserne til marinaden og vend tomatskiverne, løgringe og agurker heri. Lad dem marinere mens bøfferne laves. Ruccolaen skal ikke vendes i marinaden.
Burger
Bland ingredienserne til farsen, krydr med salt og peber, og rør det godt sammen.
Del farsen i 4 lige store stykker, og form disse til hakkebøffer.
Steg dem i en smule olie på en varm pande, eller smid dem en tur på grillen.Vi foretrækker dem rosa herhjemme, men steg dem som du foretrækker.
Varm burgerbollerne og saml derefter dine burgers.Smør underbollerne med feta-tzatziki og giv den lidt friskkværnet peber. Læg en håndfuld ruccola over og derefter de marinerede tomater. Top med bøfferne, marinerede agurker og løgringe og slut med topbollen, som også smøres med feta-tzatziki.