Tilbered quinoaen som beskrevet på pakken, og dræn den grundigt for væde.
Har du ikke ristede hasselnødder, hælder du dem blot på en tør pande og lader dem riste ved medium varme til skallerne krakelerer let, - ca. 8 min.Hæld hasselnødderne i et rent viskestykke og gnub skallerne af.
Blend nødderne fint, - de skal stadig have struktur. Sæt til side.
Varm en smule olie på en pande og steg svampene ved middel høj varme, til de har smidt væden.
Tilsæt løg, hvidløg og urter, og varm med til løgene er klare.
Blend svampe blandingen til en grov masse. Foretrækker du din nøddepostej mere fin i konsistensen, blender du den blot til en fin masse.
Hæld den i en skål og rør den sammen med quinoa, nødder, pastinak, æble og æg.
Tilsæt fløde og rasp og smag til med salt og rigeligt peber.
Smør en form med lidt olie og hæld farsen heri, - fordel den og mas den let sammen med en ske.
Bag nøddepostejen i en forvarmet ovn i 30 min. ved. 180 grader, almindelig ovn, - skru derefter op til 200 grader og bag den videre i 15-20 min. til overfladen er flot gylden.
Lad nøddepostejen trække 15 min. inden den serveres. Den kan også serveres kold.