Go Back
+ servings
Hindbærmoussekage - Opskrift på moussekage med hindbær

Hindbærmoussekage med et strejf af lakrids

Opskrift på lækker cremet moussekage med hindbær og et strejf af lakrids.
5 fra 3 stemmer
Udskriv Pin
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Samlet tid: 6 timer
Antal: 8 personer

Ingredienser

Kiksebund

  • 225 g havrekiks
  • 125 g smør
  • 60 g mandler
  • 3 spsk frysetørrede hindbær
  • 1 1/2 tsk lakridspulver eller granulat

Hindbærsirup til hindbærmousse*

  • 400 g hindbær frost eller friske
  • 180 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1/2 citron, saften heraf

Hindbærmousse

  • 3 1/2 dl piskefløde
  • 250 g græsk yoghurt
  • 2 1/2 dl hindbær sirup*
  • 4 1/2 blade husblas

Derudover

  • Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
  • Kageplast
  • Friske hindbær og jordbær
  • Hindbærkugler med lakrids
  • Mynte eller citronmelisse

Sådan gør du

Kiksebund

  • Smelt smørret i en gryde og sluk for blusset.
  • Blend kiksene til en fin mel og hæld det oven i smørret.
  • Blend mandlerne til de er finthakkede, de skal gerne have lidt struktur.
  • Bland også dem i blandingen med smør og kiksemel, og rør til sidst de frysetørrede hindbær og lakridspulver i.
  • Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. 
  • Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
  • Hæld kikse/nødde massen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen.
  • Stil på køl og lad den hvile mens hindbærmoussen laves.

Hindbærsirup

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule sukker.
  • Hæld hindbær, sukker, vanilje, vaniljestang og citronsaft i en gryde og kog op.
  • Lad det koge ved middel varme i ca. 5 min. til bærrene er kogt ud.
  • Sigt igennem en finmasket sigte, og mas let for at få alt saften ud, - du skal have ca. 2 ½ dl hindbærsirup.
  • Hæld tilbage i en kasserolle og lad stå ved svag varme mens moussen gøres klar.

Hindbærmousse

  • Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
  • Vrid husblas bladene fri for vand, og rør dem ud i den varme hindbærsirup (sluk for blusset), et ad gangen. Lad siruppen køle af til ca. 30 grader.
  • Piske imens fløden til en blød flødeskum.
  • Rør yoghurt og hindbærsirup sammen i en skål, til en ensartet masse. Tilsæt siruppen lidt ad gangen, så er det nemmere at røre sammen.
  • Vend flødeskummen i ovenstående masse ad et par omgange, - sørg for ikke at slå for meget luft ud af moussen.
  • Hæld moussen over kiksebunden og bank forsigtigt kagen i bordet et par gange for at slå luftboblerne til overfladen. Stil på køl i min. 3 timer eller til den har sat sig, - gerne natten over.
  • Befri forsigtigt moussekagen for kageplastet, og stil den på et serveringsfad.
  • Pynt kagen med friske hindbær og jordbær, hindbær/lakrids kugler og citronmelisse.