Opskrift på lækker cremet moussekage med hindbær og et strejf af lakrids.
Ret Dessert
Køkken Dansk
Samlet tid 6 timertimer
Servings 8personer
Ingredienser
Kiksebund
225ghavrekiks
125gsmør
60 g mandler
3 spskfrysetørrede hindbær
1 1/2 tsk lakridspulver eller granulat
Hindbærsirup til hindbærmousse*
400ghindbærfrost eller friske
180gsukker
1 vaniljestang
1/2citron, saften heraf
Hindbærmousse
3 1/2 dlpiskefløde
250 ggræsk yoghurt
2 1/2dlhindbær sirup*
4 1/2bladehusblas
Derudover
Kagering eller springform på ca. 18-20 cm
Kageplast
Friske hindbær og jordbær
Hindbærkugler med lakrids
Mynte eller citronmelisse
Sådan gør du
Kiksebund
Smelt smørret i en gryde og sluk for blusset.
Blend kiksene til en fin mel og hæld det oven i smørret.
Blend mandlerne til de er finthakkede, de skal gerne have lidt struktur.
Bland også dem i blandingen med smør og kiksemel, og rør til sidst de frysetørrede hindbær og lakridspulver i.
Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen.
Bruges en kagering stilles denne på et skærebræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
Hæld kikse/nødde massen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket og kiksemassen er mast godt sammen.
Stil på køl og lad den hvile mens hindbærmoussen laves.
Hindbærsirup
Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule sukker.
Hæld hindbær, sukker, vanilje, vaniljestang og citronsaft i en gryde og kog op.
Lad det koge ved middel varme i ca. 5 min. til bærrene er kogt ud.
Sigt igennem en finmasket sigte, og mas let for at få alt saften ud, - du skal have ca. 2 ½ dl hindbærsirup.
Hæld tilbage i en kasserolle og lad stå ved svag varme mens moussen gøres klar.
Hindbærmousse
Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
Vrid husblas bladene fri for vand, og rør dem ud i den varme hindbærsirup (sluk for blusset), et ad gangen. Lad siruppen køle af til ca. 30 grader.
Piske imens fløden til en blød flødeskum.
Rør yoghurt og hindbærsirup sammen i en skål, til en ensartet masse. Tilsæt siruppen lidt ad gangen, så er det nemmere at røre sammen.
Vend flødeskummen i ovenstående masse ad et par omgange, - sørg for ikke at slå for meget luft ud af moussen.
Hæld moussen over kiksebunden og bank forsigtigt kagen i bordet et par gange for at slå luftboblerne til overfladen. Stil på køl i min. 3 timer eller til den har sat sig, - gerne natten over.
Befri forsigtigt moussekagen for kageplastet, og stil den på et serveringsfad.
Pynt kagen med friske hindbær og jordbær, hindbær/lakrids kugler og citronmelisse.