Go Back
Luciaboller - Opskrift på lækre bløde luciabrød med safran

Luciaboller

Opskrift på lækre bløde luciaboller.
Denne opskrift giver 12 stk.
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Køkken: Gourministeriet
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 550 g

    hvedemel

  • 50 g

    sukker

  • 25 g

    gær

  • 2 1/2 dl

    mælk

  • 75 g

    smør, stuetemperatur

  • 1

    æg

  • 1/2 g

    safran

  • 1/2 tsk

    salt

  • 1

    æg til pensling, sammenpisket

  • 24

    rosiner

Sådan gør du

  • Bland safran med lidt af sukkeret og stød det grundigt i en morter.
  • Lun mælken og opløs gæren heri.
  • Tilsæt safranblandingen, sukkeret og ægget og rør det let sammen, - allerede nu vil du kunne se den smulle gule farve.
  • Tilsæt mel og salt lidt ad gangen, - og rør til dejen har en ensartet overflade og tilsættes smørret i små tern.
  • Ælt dejen godt igennem til den slipper, gerne på maskine, og ellers godt i hænderne. Dejen skal være blød og let klistret men stadig slippe.
  • Dæk skålen med film og et klæde og lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.
  • Tag dejen ud af skålen og ælt den hurtigt sammen, evt. med lidt olie på hænderne.
  • Del dejen i 12 lige store stykker, ca. 75 g pr. stk. og rul dem til lange jævne pølser på ca. 30 cm.
  • Rul dejen sammen som en S, så begge ender får lige meget fylde, - fortsæt til alle Luciaboller er rullet.
  • Dæk bagepladerne til og lad Luciabollerne efterhæve i ca. 30 min.
  • Pensl med sammenpisket æg, læg en rosin i hver midte af rulningen, og bag dem i en forvarmet ovn i ca. 10 min ved 225 grader, almindelig ovn.
  • Lad bollerne køle af på en rist inden de pakkes i lufttætte poser.