Opskrift på kartoffelsalat med friske krydderurter
Ret Salat, Tilbehør
Køkken Dansk
Samlet tid 1time
Antal 4Personer
Forfatter Dianna
Ingredienser
1kg
kartofler
4dl
creme fraiche 18%
1/2dlgod mayonnaise
1bdtpurløg, finthakket
1håndfuldpersille, finthakket
4-5cornichoner (eller 1 syltet agurk)
1tskdijon
1/2tsk
løgpulver
Salt og peber
Sådan gør du
Kog kartoflerne med skræl i en stor gryde med godt saltet vand og evt. persillestilke, i ca. 6 min, og lad derefter kartoflerne trække i kogevandet under låg i ca. 20 min. (alt efter størrelse). På den måde opnår man en lækker fast konsistens, og sikrer at kartoflerne ikke koger ud. Mærk med en kødnål om kartoflerne er møre inden vandet hældes fra.
Hæld vandet fra kartoflerne og skyl dem i koldt vand og lad dem køle af, - gerne i køleskabet.Pil kartoflerne og skær dem derefter i mundrette stykker.
Rør creme fraiche, mayonnaise, dijon, purløg, persille, cornichoner og løgpulver sammen i en skål. Smag til med salt og peber.
Vend forsigtigt kartoflerne i dressingen, lad den gerne trække i min. 15 min. og smag endnu engang til med salt og peber. Server den straks eller opbevar den på køl til den skal serveres.
Noter
Lad gerne kartoffelsalaten trække på køl et par timer, det gør den kun bedre.