Smelt smørret i en gryde, tilsæt hirseflager og vand og kog i ca. 10 min. under konstant omrøring.
Blend massen helt glat og lad den hvile i små 5 min.
Smør den ud på 2 bageplader beklædt med bagepapir, - helt ud i kanterne i et jævnt lag og drys med fint salt.
Bag chipsene i ca. 1 - 1 1/2 time, - de er først færdige når de nærmest løfter sig fra bagepapiret og massen er helt tørret ud. Der må ikke være nogle plamager der ser ubagt ud, så skal de have længere tid. Af erfaring varierer det en del alt efter hvilken ovn man har, - gå derefter mere efter udseende på chipsene end tiden. Den ene plade skal muligvis også have længere end den anden.
Lad dem køle let af inden i brækkes i mindre stykker.
Top stykkerne med klatter af estragon mayonnaise og pynt med syre.
Video
Noter
Vi bruger vores Thermomixer når vi laver disse chips, - der putter vi blot alle ingredienser i mixeren, sætter den på 95 grader, 10 min og styrke 1, - så står den fint og passer sig selv.