Go Back
+ servings
Flæskesteg med sprøde svær - Opskrift på klassisk flæskesteg

Flæskesteg med sprød svær

Opskrift på den perfekte flæskesteg med sprød svær
Ingen bedømmelser
Udskriv Pin
Køkken: Dansk
Samlet tid: 2 timer 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

  • 1 1/2 kg

    svinekam med ridset svær

  • 2 spsk

    groft salt

  • 8 laurbærblade
  • 4 dl

    vand

Sådan gør du

  • Gnid sværen på svinekammen med salt og sørg for at der kommer godt ned mellem sværene også, og stik herefter laurbærbladene ned mellem sværene.
  • Læg flæskestegen på en rist, og læg evt. lidt sammenkrøllet folie under for at få steget til at ligge så lige som muligt, - sværen skal gerne ligge i samme højde.
  • Sæt flæskestegen i ovnen og stil et folie fad eller ovnfast fad på en bageplade under steget og hæld vandet heri.
  • Stik et stegetermometer i stegen og tænd nu ovnen på 200 grader og lad stegen stå til den når en kerne temperatur på ca. 50 grader. Hvis sværen ikke er sprød skrues temperaturen op til 230 grader, - er sværen sprød fortsættes stegningen ved 200 grader.
  • Tag stegen ud når sværen er sprød og kerne temperaturen er godt 65 grader, og lad den trække færdigt på et spækbræt, - ca. 15-20 min inden den skæres ud.