Go Back
+ servings
Cottage pie - Opskrift på Cottage Pie med oksekød

Cottage Pie med oksekød

Opskrift på den lækreste Cottage Pie med oksekød
4.5 fra 4 stemmer
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Køkken: Engelsk
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 6 Personer
Forfatter: Dianna

Ingredienser

Kødfyld

  • 800 g

    hakket oksekød

  • 2

    store gulerødder, skrællede og skåret i små tern

  • 2

    løg, finthakkede

  • 2

    forårsløg, fintsnittede

  • 4 fed

    hvidløg, finthakket

  • 100 g

    ærter, fra frost

  • 2 , 5 dl

    rødvin, gerne en tør rødvin

  • 4 dl

    okseboullion, - kommer an på hvor længe man lader saucen koge ind

  • 2 spsk

    tomat koncentrat

  • 3 spsk

    worchestersauce

  • 2 spsk

    hvedemel

  • 1 tsk

    tørret timian

  • 1 tsk

    tørret rosmarin

  • Salt og peber

  • Olie

Kartoffelmos

  • 1 , 2 kg

    bagekartofler, skrællede og skåret i store tern

  • 40 g

    smør

  • 4 spsk

    creme fraiche 18%

  • Salt

Sådan gør du

  • Kødfyld Varm olien i en gryde og steg løg, gulerødder, hvidløg og forårsløg af til løgene er klare.
  • Tilsæt oksekødet og brune det godt af ved middel varme.
  • Tilsæt hvedemel, timian, rosmarin, worchestersauce og tomatkoncentrat og varm det igennem i et par minutter, - rør grundigt.
  • Hæld rødvinen over og lad den koge ind i ca. 5 min., og tilsæt derefter boullion lidt af gangen. Lad saucen koge godt ind inden der tilsættes mere boullion, - saucen skal sidde om kødet og må ikke være for tynd. Hvis tiden er til det lad da gerne saucen koge ind i en halv times tid, - det udvikler smagen meget mere, - lav evt. kartoffelmosen imens.
  • Smag til sidst til med salt og peber, og vend ærterne i saucen.

Kartoffelmos

  • Skyld kartoffel ternene gryndigt så de mister lidt stivelse og kog derefter kartoflerne i rigeligt usaltet vand til de er møre (uden at koge ud), - ca. 15-20 min.
  • Hæld vandet fra og hæld kartoflerne tilbage i gryden. Tilsæt smør og creme fraiche og pisk mosen godt igennem, - gerne med en håndmikser, så bliver den lækker luftig.
  • Smag til med salt og pisk det godt ind i mosen. Hvis mosen virker for tyk tilsættes evt. lidt mere smør eller lidt mere creme fraiche.
  • Smør den øverste kant af et ovnfast fad med lidt smør, - så kartoffelmosen ikke hænger i. Hæld først kødfyldet i fadet og mas det godt ud så det ligger helt jævnt, - hvis der flyder for meget sauce ovenpå kan man med fordel fjerne lidt af det med en grydeske.
  • Fordel kartoffelmosen i et jævnt lag oven på kødfyldet og glat det godt ud med en grydeske, - det skal gå helt ud til kanterne. Slut af med at tage en gaffel og rids toppen let så det danner små bølger.
  • Bag retten i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 30-40 min. Hvis mosen mangler farve skrues der op til 230 grader de sidste 5 min.
  • Lad retten hvile og sætte sig i 10-15 min. inden den serveres.