Pizza med kødsauce og rødløg
Opskrift på den lækreste sprøde pizza med kødsovs og rødløg.

Ingredienser
- 1 portion pizzadej - klik her
- 1 portion pizzasauce - klik her
- 250 g mozzarella
- 2 små rødløg, skåret i ringe
- Salt og peber
- Frisk oregano eller basilikum til servering
Kødsauce
- 400 g hakket oksekød
- 1 lille løg, finthakket
- 2 fed hvidløg, revet eller presset
- 1 ds hakkede tomater eller passata
- 70 g tomatkoncentrat
- 1/2 tsk basilikum
- 1/2 tsk oregano
- 1/4 tsk timian
- 1/4 tsk rosmarin
- Olivenolie
- Salt og peber
- Evt. en smule flydende bouillon eller 1/4 terning
- 1 håndfuld friske basilikumblade - kan undlades
Sådan gør du
Kødsauce
- Varm lidt olie i en gryde og svits løg og hvidløg af et par minutter.
- Tilsæt kødet og brun det godt af, - krydr med salt og peber.
- Tilsæt tomatkoncentrat og lad det varme med i et par minutter, - vend det godt sammen med kødet.
- Hæld de hakkede tomater over, tilsæt krydderierne og lad kødsaucen små koge i 20 minutter. Er tiden til det må den gerne stå lidt længere. Bruger du frisk basilikum tilsætter du også denne nu.*Mangler kødsaucen lidt smag, - det kan være pga. kødet eller fordi den ikke simrer i mere end de 20 minutter, så kan du give den et smule flydende oksebouillon eller 1/4 tarning.
- Smag kødsaucen til med salt og peber og lad den køle let af inden pizzaerne laves.
Pizza med kødsauce og rødløg
- Dræn mozzarellaerne for væde og mas så meget væde ud som muligt. Jeg krammer dem gerne i lidt køkkenrulle, - så de er helt tørre.
- Del dejen i 4 og rul ud i tynde cirkler på ca. 30 cm i diameter.
- Smør bundene med et tyndt lag pizzasauce, og fordel kødsaucen på bundene sammen med rødløg.Brug den mængde kødsauce du foretrækker, - nogle kan lide mere fyld end andre.
- Riv mozzarellaerne i grove stykker og fordel dem på pizzaerne.
- Bag pizzaerne til de er sprøde og gyldne, – i ovn, ca. 12-15 min ved 250 grader. Hold øje, - ovne varmer forskelligt.
- Server pizzaerne med lidt frisk basilikum eller frisk oregano på toppen.