Pil skalotteløgen, men lad dem forblive hele.*Bruger du almindelige løg skal disse skæres i både.
Rens svinekæberne fri for urenheder og sener. *Lad gerne den store hinde på den ene side af svinekæberne sidde. På den måde holder de en flottere form, – og hinden forsvinder under tilberedningen.
Smelt smør og olie i en gryde ved middel varme, og brun svinekæberne godt af. Krydr med rigeligt peber og en smule salt. *Pas på ikke at salte for meget, – saucen koger ind med bouillon og kan hurtigt blive for salt.
Tag svinekæberne op, og svits løg og hvidløg af i et par minutter.*Er gryden stor nok, kan du sagtens lade kæberne blive i gryden.
Læg svinekæberne tilbage i gryden, drys med mel og vend det godt sammen.
Hæld øllen over, og lad det koge ind i 5 minutter.
Bind urter og laurbærblade sammen i en buket, - læg den i gryden, og hæld derefter bouillonen over.
Lad svinekæberne simre i ca. 2 1/2-3 time, under låg, ved svag varme. *Oftest er de smør møre efter allerede et par timer, - men de kan sagtens tåle + 3 timer.
Fjern urtebuketten og kasser denne, og hæld fløden ned til bouillonen. Tilsæt derefter de snittede gulerødder, og lad dem koge med ved middel varme i ca. 15 minutter.
Tilsæt porre, og lad dem koge med i saucen i ca. 5-8 minutter.
Smag saucen til med salt, friskkværnet peber og rødvinseddike.Jævn evt. saucen med en smule maizena hvis der er behov for det, og juster farven med kulør hvis den ønskes mørkere.
Kartoffelmos
Kog kartoffeltern i rigeligt usaltet vand til de er møre, ca. 20 min. alt efter størrelse.
Hæld vandet fra, men gem lidt af det til at justere konsistensen på din kartoffelmos.
Tilsæt smør og cremefraiche og pisk mosen godt igennem, til du har en lækker luftig kartoffelmos.Jeg bruger blot et piskeris eller en kartoffelmoser, - men gør hvad du synes er nemmest.
Tilsæt kogevand fra kartoflerne, og pisk videre til du har den ønskede konsistens.
Smag til med salt og sørg for at det også bliver piske godt ind i mosen.
Server kartoffelmosen toppet med svinekæber og sauce, gulerødderne og et drys grønt.
Video
Noter
Hvilken øl du skal vælge kommer lidt an på hvor kraftig en sauce du foretrækker. Bruger du en lys øl bliver saucen mild, og bruger du er mørk øl, vil saucen naturligvis blive mere kraftig og "mørk" i smagen.