Smelt smør og olie på en stor pande, og steg løg og hvidløg til de er klare.*Du kan med fordel bruge en pande der kan gå i ovnen, retten skal gratineres i 15 minutter inden servering.
Tilsæt tacokrydderi, jalapenos og tomatkoncentrat, og varm det igennem et par minutter.
Drys melet over og rør det godt sammen, og tilsæt derefter mælken mens du rører grundigt.
Kog saucen godt igennem i 5-10 minutter. Husk at røre i saucen jævnligt, så den ikke brænder på. Smag til med salt og friskkværnet peber.Kog i mellemtiden pastaen al dente.
Når pastaen er ved at være færdig røres osten ud i saucen. Gem en god håndfuld til at drysse på toppen - ca. 100 gram.
Hæld peberfrugter og bønner i saucen, og rør det godt sammen.
Dræn pastaen for væde og vend den sammen med saucen. Juster evt. konsistensen med en smule pastavand hvis den virker for fast.*Har du en pande der kan gå i ovnen lader du retten forblive heri - ellers hældes retten i et ovnfast fad.
Fordel den sidste ost på toppen, og gratiner retten i en forvarmet ovn ved 230 grader, almindelig varme, i ca. 10-15 minutter.
Lad retten hvile i 10 minutter inden den serveres, - og top den med finthakket persille, frisk jalapenos eller lignende.Server med iskold creme fraiche.