Varm en sjat olie i en gryde, og steg løgene et par minutter.
Tilsæt kødet og brun det godt af, og hæld derefter peberfrugt og tacokrydderi ved.
Varm igennem et par minutter, smag til med salt og peber - og lad det køle let af imens butterdejen skæres til.
Mexicansk butterdejsstang
Fold butterdejen ud på et stykke bagepapir.
Fyldet skal fordeles på midten af butterdejen, så skær skrå strimler i dejen til du når 1/3 del ind på butterdejspladen. Gør dette på begge sider.Se billedet af hvordan butterdejen skal skæres, lige under opskriften.
Fordel halvdelen af ostene på butterdejsstykket i midten, og læg derefter kødet på toppen. Drys de sidste ost på toppen.
Fold enderne af dejen ind over fyldet, og fold nu skiftevis strimler fra begge sider ind over fyldet, – én ad gangen.Se evt. videoen over opskriften.
Pensl toppen med et sammenpisket æg og drys evt. med sesam.
Bag butterdejsstangen I en forvarmet ovn i ca. 20 minutter ved 200 grader, almindelig varme.
Lad den hvile i 5-10 minutter inden den skæres ud og serveres.Server den gerne med en frisk grøn salat, guacamole, salsa, creme fraiche eller lignende.