Koldskål cheesecake med hindbær gele
Opskrift på den skønneste cheesecake med smag af koldskål, hindbær og sommer. Denne opskrift giver til en kage på ca. 18 cm i diameter.

Ingredienser
Ostecreme
- 250 g
flødeost
- 2 dl
piskefløde
- 2 1/2 dl
kærnemælk
- 100 g
flormelis
- 1
citron, fintrevet skal og saft heraf
- 5 blade
husblas
- 1
vaniljestang
Hindbær gele
- 300 g
hindbær, frost eller friske
- 100 g
sukker
- 1
citron, saften heraf
- 1/2 dl
vand
- 6 blade
husblas
Derudover
- Kagering eller springform på ca. 18 cm
- Kageplast der er ca. 1 cm højere end kageringen
Friske hindbær og jordbær til toppen
Mynteblade
Sølvflager
Sådan gør du
Kiksebund
- Smelt smørret i en gryde.
- Blend kammerjunker og hasselnødderne til en mellemfin mel, og rør det sammen med smør og vaniljesukker.
- Beklæd en springform med bagepapir i bunden, og sæt herefter kageplast på indersiden af ringen. Bruges en kagering stilles denne på et spækbræt med et stykke bagepapir under, og indersiden af ringen beklædes med kageplast.
- Hæld kiksemassen heri, og mas den godt ud så hele bunden er dækket. Stil på køl og lad den hvile mens cremen laves.
Ostecreme
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
- Pisk fløden til flødeskum, kun til den akurat stivner, endelig ikke for meget.
- Pisk flødeosten let sammen, det gør den lettere at arbejde med.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland dem med en smule af flormelissen.
- Rør flormelis, vanilje og citronskal sammen med flødeosten.
- Vend flødeskummet heri, og rør forsigtigt til der ikke længere er nogen klumper.
- Rør kærnemælk i lidt ad gangen, og rør til du har en ensartet masse.
- Varm citronsaften op i en lille kasserolle, og rør den udblødte og opvredne husblas ud heri, og lad det køle af et øjeblik.
- Tag lidt af ostemassen og rør den ud i den lune citron/husblas masse, og vend derefter citron/husblas massen i ostecremen, - på denne måde undgår du at din husblas klumper.
- Tag kiksebundene ud af køleskabet og hæld ostemassen over. Husk at der skal være plads til gele på toppen, så slut af ca. 1 cm under kanten.
- Stil på køl i min. 3 timer eller til ostecremen har sat sig.
Hindbær gelé
- Udblød husblas i en stor skål kold vand i ca. 15 min.
- Hæld hindbær, vand, citronsaft og sukker i en gryde og kog op. Du kan evt. koge den tomme vaniljestang med.
- Skru ned til middel varme og lad det småkoge i ca. 10 min.
- Sigt puréen igennem en finmasket sigte, - der må ikke være klumper i væsken. Du skal ende op med ca. 3 dl hindbærsaft, - er der ikke nok, spænder du blot op med kogende vand.
- Rør husblassen ud i den varme hindbærsaft, og lad den køle til ca. 30 grader.
- Hæld hindbærsaften over kagen, - brug gerne bagsiden af en ske, så strålen ikke rammer kagen direkte.
- Stil kagen på køl i min. 3 timer eller til geléen har sat sig. Den kan med fordel stå natten over.
- Pynt kagen med friske bær, mynte blad og evt. krystalliseret chokolade.