Lækre koldhævede græskarkernestykker med gulerod, - bagt uden surdej.
Denne opskrift giver ca. 10-12 stk.
Ret Brød
Køkken Dansk, Gourministeriet
Samlet tid 12 timertimer
Author Dianna
Ingredienser
12g
gær
4dl
koldt vand
525g
hvedemel, manitoba eller tipo 00
1 1/2dl
græskarkerner
200g
gulerødder
12g
salt
Evt. lidt olie
1 1/2dl
græskarkerner til toppen
Sådan gør du
Riv gulerødderne groft og mas let overskydende saft ud.
Groft hak græskarkernerne eller giv dem en hurtig tur i en minihakker.
Opløs gæren i vandet, og tilsæt revet gulerod og græskarkerner.
Rør mel og salt i lidt ad gangen, og kør dejen på maskine til den slipper, ca. 8-15 min. Bliv ved med at køre dejen til den samler sig, - den vil fortsat være klistret og let flydende, men det er vigtigt at den har "samlet sig" inden du stopper æltningen.*Hænger dejen lidt i, i bunden, er de helt fint, - den skal blot slippe kanterne.
Stil dejen på køkkenbordet i en halv times tid i en lufttæt beholder, inden den ryger på køl natten over. Giv gerne beholderen en smule olie så dejen nemmere slipper.*Gæren aktiveres bedre ved lige at lade den stå på køkkenbordet inden den komemr på køl, - men du kan også springe dette trin over hvis det passer bedst tidsmæssigt.
Tag dejen ud af køleskabet og lad den få lidt varme imens ovnen varmer op.*Brug gerne bagestål når du bager disse boller, - det giver et virkelig lækkert resultat - bageståelt skal varmed med op i ovnen. Alternativt kan du lade bagepladen varme med op i ovnen.
Hæld dejen ud på køkkenbordet, gerne drysset med lidt mel, og spænd den let op ved hjælp af en dej skraber.
Fint hak eller blend græskarkernerne til toppen og læg dem i en dyb tallerken.
Hak dejen ud i 10-12 stykker, og læg bollerne på et tæt lag finthakkede græskarkerner, inden de lægges på en bageplade beklædt med bagepapir, - med græskarkernesiden opad.*Bager du på bagestål lægges bollerne på et stykke bagepapir, der derefter sættes i ovnen.*Du kan lade bollerne efterhæve i 20 minutters tid, under et klæde, hvis tiden er til det - dette er dog ikke et must.
Bag dem ved 230 grader, alm. ovn (gerne damp), i ca. 18 min. til de er blevet flotte gyldne og har en kerne temperatur på 98 grader.*Har du dampprogram kan du med fordel bruge det, - bag dem stadig ved 230 grader. Alternativt kan du sætte en lille skål i bunden af ovnen med lidt vand i - det giver samme effekt.
Lad bollerne køle let af på en rist inde de serveres.Opbevar dem derefter i en tætlukket pose, - eller frys dem der måtte være tilbage.Bollerne kan let opvarmes over weekenden. Giv dem 5-8 minutter ved 200 grader, evt. sprøjtet med en smule vand på toppen, - så er de som nybagte igen.